Paaske-Lilien

Fra Paaske-Lilien til Påskeblomst

Ida Balslev Willert giver i sin artikel ”Paaske-Lilien. Fra Paaske-Lilien til Påskeblomst” i Hymnologiske Meddelelser 2012-1-2 først et indblik i Grundtvigs liv i 1817, hvor ”Paaske-Lilien” blev til. Grundtvig følte sig ikke forstået, og ”Paaske-Lilien” forblev desuden upåagtet i lang tid. Først i 1953 blev den optaget i en autoriseret salmebog i stærkt beskåret form. Willert vil med sin artikel give ”et receptionshistorisk overblik over udviklingen fra Paaske-Lilien i 1817 til Påskeblomst i 1953.” Herefter følger prologen (13 strofer) og analysen heraf med vægt på tekstens forhold til Grundtvigs personlige liv. Willert gennemgår derpå den dramatiske prosamidterdel med reaktionen på Jesu opstandelse dengang. Epilogens 8 strofer, som handler om nutiden, gennemgås, og Willert runder af: ”Grundtvig ser nu sig selv som tegn på en ny opblomstringstid i Norden. Paaske-Lilien er skrevet i reformationens jubilæumsår 1817, og det er et spørgsmål, om ikke Grundtvig her ser sig selv som en ny Luther, der skal stå for vækkelse og selvbesindelse af danskerne på deres nationale og åndelige arv.” I anden del af artiklen gennemgår Willert tekstens videre historie med Grundtvigs egne ændringer og de ændringer, der sker ved optagelsen i forskellige salmebøger op til i dag. Her er ”Tidehvervs tillæg” i 1934 ”vigtig for receptionshistorien, da dette påvirkede optagelsen i tiden herefter.” I den afsluttende sammenfatning hedder det bl.a.: ”Påskeblomst bærer i dag ikke præg af Grundtvigs egen person og situation, da han skrev den.” Artiklen er forsynet med fyldige noter.