Reformation og musik

Arbejdsnotater

I sin forbemærkning til denne artikel i Hymnologiske Meddelelser 1977-2-3 gør Jøren I. Jensen opmærksom på, at der er tale om en amputeret version af en forelæsning, han holdt ved et undervisningstilbud, som de teologiske institutter i Købmagergade arrangerede i form af "Tre hymnologiske studiedage". Forelæsningen var lagt an som en vekselvirkning mellem ord og musik, hvilket ikke er muligt i den foreliggende version. Forelæsningen begynder at understrege det nye og fremmedartede ved reformationstidens salmesang samt Luthers syn på musikken. De følgende afsnit handler om musik som videnskab, om musik og sækularisering, om musikalsk finkultur, om musikkens bevægelse som evangelium, om melodierne (med nodeeksempler). I afsnittet ”Musik og reformation” konkluderer Jensen: ”Reformationen har altså ikke medført, at lægfolket for første gang begyndte at synge salmer på modersmålet, men at menighedens fælles salmesang nu blev en uundværlig del af gudstjenesten.” Videre hedder det: ”Det helt væsentlige er altså, at salmesangen nu ikke længere skal betragtes som et middel til at påvirke Gud.” Salmerne er derimod vejen til menneskers hjerte. Og Jensen slutter med at understrege: ”at musikken - på grund af det omfattende begreb om musica i samtiden - kan bruges som prædikat til Guds ord; i dette dobbelte syn på forholdet mellem religion og musik i reformationstiden ligger, som det flere gange er blevet fremhævet, tendenser, der foregriber holdningen til musik helt frem til vor egen tid.