Salmebog, ikonografi og kontrafaktur

Carsten Bach-Nielsen undersøger i sin artikel ”Salmebog, ikonografi og kontrafaktur” i Hymnologiske Meddelelser 2015-1-2, hvordan Niels Hemmingsens salme ”Christi Kaarssis daglige Brug” med den tilhørende korsillustration har fået et efterliv i en dansk altertavle. Salmen peger hen på de såkaldte ’’Heiltumsbücher”, som fungerede som guides til relikviesamlinger. Disse bøger ”illustreredes med billeder, der blot nogenlunde svarede til relikviernes udseende i den givne samling, de handlede om.” I 1520 lod kardinal Albrecht af Brandenburg ”Das Hallesche Heiltumsbuch” trykke, og deri findes ”flere relikviekors, der kan minde om det, vi ser i Hans Thomissøns salmebog”. Herefter gennemgår Bach-Nielsen Hemmingsens salme om korset. Videre hedder det, at ”Hemmingsens salme med billedet af korset fik et overraskende efterliv, idet den i flere tilfælde ses anvendt i kirkekunsten.” Som eksempel inddrager Bach-Nielsen Rud Kirke (Randers Amt, Galten Herred), som i 1590’erne fik en ny altertavle, hvor der bl.a. er et krucifiks. Lige over dette krucifiks findes ”romertal IX, svarende til det nummer 9 salmen har hos Hans Thomissøn i afsnittet ”Om Christi pine oc Død”. Bach-Nielsen siger videre, at ”Korset på altertavlen er tydeligvis i overensstemmelse med salmebogsillustrationen malet som et trækors og ikke som et forgyldt og kunstfærdigt siret relikviegemme.” Og Bach-Nielsen konkluderer: ”Rudaltertavlen er nok enestående ved ikke at være en kontrafaktur, ændring af en allerede eksisterende genstand, men en dekoration skabt under direkte inspiration og forlæg fra 1500-tallets dominerende danske salmebog.” Artiklen er illustreret.