Salmebogen i folkets eje

Hvordan man forsøger at hævde sin Ejendomsret

Johannes Grubb nævner indledningsvis i sin artikel i Hymnologiske Meddelelser 1973-2, at det længe har været den almindelige opfattelse, at selv om ”almuen” ikke havde mange bøger, så havde de i hvert fald en salmebog. Og flere af salmebøgerne udkom faktisk også i ganske store oplag. Men i Skifteprotokollerne findes der overraskende mange opgørelser, hvor der ikke nævnes en salmebog blandt husets bøger, hvilket Grubb herefter dokumenterer ud fra disse protokoller. Det er til gengæld karakteristisk, at ejere af en salmebog markere, at det var deres ved at skrive navn i bogen eller få sat deres navn udenpå. Der findes da også adskillige eksempler på små vers, der advarer mod at stjæle salmebogen, f.eks.: ”Jens Jørgensen smørum over Bogen hawer intteet liv hvo Den stiel det er en tiv 1752”. Til spørgsmålet om, hvorfor man har skrevet sådanne vers i salmebogen, svarer Grubb, at han ”hælder til den Opfattelse, at Bøgernes Ejere har tillagt Paaskrifteme en beskyttende Værdi, som man godt kan kalde magisk.”