Salmeformens æstetik
- i ”Velkommen igjen, Guds Engle smaa” og ”Alt hvad som Fuglevinger fik”
Les Maria Lucas Wierød indleder sin artikel ”Salmeformens æstetik i ’Velkommen igjen Guds Engle smaa’ og ’Alt hvad som Fuglevinger fik’” i Hymnologiske Meddelelser 2014-1-2 med en drøftelse af ”Salmens relation til det kunstneriske og æstetiske”. Hun citerer bl.a. Thorkild Borup Jensen, der har hævdet, at det ”artistiske præg gør digtet salmefjernt”. Hertil svarer, at der er ”tradition for at opdele poesien (især den romantiske) i kunstpoesi og brugspoesi og at henregne salmetekster til den sidste kategori.” Videre peger hun på, at ”kunstpoesi associeres oftest med læsepoesi, som formidles af skrift på papir til en individuel læsers private og tavse læseoplevelse. Derimod er den brug, som brugspoesien er møntet på, oftest sang. Det betyder, at dens primære medium er det lydlige, som kan forene individer til et kollektiv gennem fællessang.” Wierød afslutter denne første del af artiklen med denne erklæring: ”De to salmer, jeg analyserer i det følgende, kan for en betragtning af teksterne henregnes til hver sin kategori i todelingen af poesien. Alligevel er de begge på lige fod blevet brugt og skattede som salmer. Dette hænger - netop fordi der er tale om poesi brugt som sang - også sammen med melodien og dennes indvirkning på tekstens form.” På den baggrund drøfter hun melodiens rolle og giver derpå en fyldig gennemgang af de to nævnte salmer, både som tekst og som sang. Som konklusion hedder det. ”En tekst kan blive optaget som salme, hvad enten den udviser flest ’folkelige’ eller flest ’kunstneriske’ stiltræk; og dette sker ikke mindst ved dens møde med melodien. Fællessangens klingende, temporale form lægger restriktioner på medieringen af tekstens kunstneriske potentiale - ligesom en privat, eftertænksom læsning af salmeteksten som digt ikke i samme grad som fællessangen vil aktualisere dens muligheder for kollektiv samhørighedsfølelse. Men salmen evner at rumme disse lag samtidigt; som latente potentialer, der kan aktualiseres i forskellige situationer.”
Læs artiklen (2014-1-18)