Salmen som trøst og fortrøstning

I sin artikel ”Salmen som trøst og fortrøstning. En personlig refleksion” i Hymnologiske Meddelelser 2019,1-2 tager Anne Vad udgangspunkt i prins Henriks bisættelse. Ved den lejlighed sang man Johannes Johansens salme ”Du som har tændt millioner afstjerner”, og det var tydeligt, at den bevægede dronningen. Emnet for artiklen er ”salmens åbnende og forløsende kraft som trøst og fortrøstning”, for hvad er det ”nogle salmer kan, der skaber sjælelig resonans eller interferenslignende tilstande i den syngende?” I det følgende inddrager Vad Aristoteles’ tanker om katharsis og om, at ”den gode kunst skaber nydelse gennem erkendelse”. Derefter undersøger hun det særlige ved Johansens salme. Hun nævner derpå en række salmer af Brorson, Ingemann, Grundtvig og Kingo, som påvirker hende stærkt. I den videre undersøgelse gennemgår hun nogle ”ingredienser i salmerne, som er særlige. Det drejer sig om flere ting: Dels aspekterne Tid og Brud og Fortælling; Det dionysiske versus det apollinske; Det suggererende aspekt; Det sprogligt-stiliske, herunder sprogets distance; Dels musik og tekst; Det sublime; samt Gudstjenesten og den indirekte samtale med og om noget så stort som Gud.” Vad runder af med denne vurdering: ”Salmeskrivning er en svær kunst, men lykkes det en salme at berøre menigheden, er der ingen grænser for glæde og trøst for folk, der synger den. Derfor er den største ros, en salmedigter kan få, når folk, der har sunget hans salme, siger:” Jeg græder hver gang, jeg synger din (pinse)salme”. Eller : ’’Hvor trænger dine tekster dog ind i mig, jo mere jeg synger dem”. Og så tilføjer hun en liste med ”Salmer til efterprøvelse” med eksempler fra såvel de klassiske salmedigtere som nyere salmedigtere.