Salmer og Kirkeviser

En anmeldelse

I indledningen til sin anmeldelse af ’Salmer og Kirkeviser’ i Hymnologiske Meddelelser 1984,4 citerer Kaj Mogensen redaktionsudvalget (Edith Aller, Estrid Hessellund, Holger Lissner og Margith Pedersen) for denne definition af en kirkevise: "Kirkevisen skildrer Guds handlen i nutiden, ofte ud fra en gendigtning af de bibelske fortællinger. Den nærmer sig den verdslige vise i stilen, sproget og musikken". Ud af et materiale på 5-600 tekster har de valgt 108 salmer og viser, men de har savnet ”gode nadversalmer og salmer om centrale Jesusfortællinger”. Mogensen forholder sig kritisk til redaktionens beslutning om ikke at medtage salmer fra Den Danske Salmebog, da det i praksis er vanskeligt at sidde med flere salmebøger ved en familiegudstjeneste. Efter en oversigt over bogens opbygning redegør Mogensen for yderligere to kritikpunkter: Redaktionen har med en enkelt undtagelse afstået fra at medtage gammeltestamentlige bibelhistoriske sange, selv om der faktisk findes sådanne. Og så er der for få julesalmer. Mogensen ser herefter nærmere på de salmer, der er taget med, og har bl.a. forslag til hvilke salmer, der burde være udeladt. Samlet set er vurderingen dog denne: ”Som helhed er udvalget godt og repræsentativt og det er lykkedes redaktionen at finde mange gode tekster frem.” Herefter fremhæver Mogensen flere af de valgte tekster og giver sin vurdering af de bedst repræsenterede forfattere: Holger Lissner, Johannes Johansen og Dorte Roager Scharling. Mogensen mener, at det er et fejlskøn, når Holger Lissners salmer fylder ca. 1/3, for mange af hans tekster egner sig ikke for børn. ”Der opstår ikke en velegnet børnetekst blot ved en forenkling af dogmatikken. Det er i det hele taget børnesalmens problem.” Mogensen drøfter herefter, hvad en børnesalme er, og lægger vægten på, at ”Forkyndelsen for børn må tage udgangspunktet i, at Gud holder af os, at vi er blevet hans børn ved dåben, og at vi altid er omfattet af Guds kærlighed.” Mogensen beklager, at Grundtvigs bibelhistoriske sange er udeladt, og at teksterne er taget fra en begrænset del af det kirkelige landskab: ”Indre Mission, det frivillige kirkelige børne- og ungdomsarbejde og svensk kirkevisetradition.” Trods kritikken slutter Mogensen med denne vurdering: ”Der er ikke en eneste salme i samlingen, som man behøver at krumme tæer ved. Og mange af teksterne er både gode og brugbare. Man kan kun ønske samlingen en vid udbredelse.”