Salmerne i skolens sangbøger

Peter Balslev-Clausen indleder sin artikel i Hymnologiske Meddelelser 1982,4 med dette citat: "... ogsaa bør Skolelærerne veilede Børnene til ordentlig sang" fra Folkeskoleloven af 1814. Med ordentlig sang tænktes der på salmer. I undervisningsministeriets bekendtgørelse fra 1975 om formålet med undervisningen i folkeskolens fag hedder det, ”at "undervisningen skal medvirke til, at eleverne bliver fortrolige med danske salmer og sange, som indgår i den folkelige tradition.” I vejledningen for folkeskolen om faget musik fra 1976, står der, at formålet er, at eleverne "får et aktivt forhold og kendskab til folke- og kirkesang”. Der sker noget afgørende med 1975 loven, hvor ”folkeskolens kristendoms- og sangundervisning ikke længere er kirkeligt begrundet, men skal orientere om den religiøse, først og fremmest den kristne, livsforståelse, samtidig med, at undervisningen både i kristendomskundskab og i sang skal give en indføring i kirkens folkelige og kulturelle tradition .” Balslev-Clausen vil derfor i sin artikel gøre status over salmesangen i skolen i denne overgangsperiode. Og det sker ud fra ”de sangbøger, der normalt bruges på skolerne, og som var i handelen i 1982.” Herefter følger en oversigt over de pågældende sangbøger og deres opbygning, antallet af salmer og den ”kronologiske forskydning” i valget af salmedigtere og indhold. Herefter kommer et afsnit om ”Skolesangbøgernes salmemelodier”. Undersøgelsen viser, at: ”Skolen ser det ikke mere som sin opgave at indføre eleverne i en kirkelig og gudstjenestelig sammenhæng, men i stedet at orientere om den. Samtidig ønsker man at udvikle eleverne som de mennesker, de er, på deres egne betingelser og uden tvang til at tilegne sig nogen udefra kommende, - og dermed heller ikke nogen kirkelig, - form. ” Artiklen er forsynet med fyldige, især statistiske bilag, som giver grundlaget for artiklens konklusioner.