Salmernes Bog i jødisk perspektiv

Bent Melchior indleder sin artikel ”Salmernes Bog i jødisk perspektiv” i Hymnologiske Meddelelser 2009-1 med en understregning at Toraens særlige rolle i jødisk tradition, men herudover udgør Salmernes Bog noget helt unikt: ”Det er ikke Gud, der taler til mennesket, det er mennesket, der taler til Gud.” Melchior fortæller videre om brugen af salmerne i gudstjenesten tilbage fra Andet Tempels tid. Her blev ”tekster med lovsang, taksigelse og egentlig bøn i stigende grad knyttet til tjenesten ved Templet såvel som i et voksende antal bedehuse, der med tiden fik betegnelsen synagoger”. Melchior inddrager herpå valfartssalmerne og nævner bl.a., at Sl 126 fik en særlig rolle ved fejringen af befrielsen i 1945. Melchior nævner herpå sin oversættelse af Sl 110 og dens forhold til Bibelselskabets prøveforslag. Herefter følger et afsnit om Hallel-salmerne. M.h.t. dateringen af salmerne mener Melchior, at nogle stammer fra Nehemiah’s tid, og at ”datoen for den endelige redigering forbliver ukendt.” Melchior slutter med at inddrage et andet eksempel på jødisk poesi nemlig lovprisningen af den dygtige hustru i Ordsprogenes Bog kap. 31.