Salmers vandring mellem Danmark og Norge

OVersættelse, tekstrevision og brug

I sin artikel ”Salmars vandring fra Danmark til Noreg. Omsetjing, tekstrevisjon og bruk” i Hymnologiske Meddelelser 2015-3-4 begynder Vigdis Berland Øystese med at pege på udviklingen fra dengang, hvor Norge havde de samme salmebøger som Danmark og frem til nu, hvor Norge har sine egne salmebøger. Herefter følger et afsnit om ”Dei tre store”, som handler om : Thomas Kingo, Hans Adolph Brorson og Nikolai Frederik Severin Grundtvig og deres store betydning. I skemaform anføres antallet af deres salmer i de norske salmebøger: ”Landstads Kirkesalmebog” (1870), ”Nynorsk Salmebok” (1925), ”Landstads Kirkesalmebok revidert og forøket” (1926), Norsk Salmebok (1985), Norsk Salmebok (2013) samt ”Den Danske Salmebog” (2002). Herefter følger en gennemgang af Kingos, Brorsons og Grundtvigs salmer. I afsnittet ”Korleis har det gått med dei andre danske?” behandles en række andre salmedigtere som f.eks. Hans Christensen Sthen og Ingemann, men også nyere salmedigtere som Johannes Johansen, Hans Anker Jørgensen, K.L Aastrup og Holger Lissner. ”Det musikalske” får dit eget afsnit, hvorefter følger afsnittene ”Tekstendringar” og ”Innleiingsstrofa” med Kingos ”Over Kedron Jesus træder” som et eksempel. Til slut giver Øystese denne vurdering: ”Ein gjennomgang av norske salmebøker, viser at talet på salmar med dansk opphav, har gått tilbake for kvar ny salmebokutgåve. Mange av dei eldre tekstane er borte, og tilfanget av nyare danske salmar har på ingen måte erstatta desse. Samtidig som tekstar blir redigerte bort og nye kjem til, vert kvar salmetekst endra på ymse vis, både ortografisk, biletmessig og kompositorisk.”