Salmesang og modernisme

Nils Holger Petersen gør i indledningen til sin artikel i Hymnologiske Meddelelser 1986-2 opmærksom på, at man kun i beskedent omfang har beskæftiget sig med ”salmesangens forhold til den modernistiske musik, der er lige så fjern fra den traditionelle salmesang som fra de mest gængse nye salmemelodier.” Petersen ser ”gudstjenestens moderne krise er et specialtilfælde af modernismen” og vil i det følgende belyse dette ved hjælp af to salmemelodier, som han selv har skrevet. Herpå følger et afsnit om ”Modernismen set gennem Adorno og Thomas Mann” og et om ”Gudstjenesten, salmesangen og modernismen”, hvoraf en del vies til den ikke-modernistiske Laubs musik. Petersen når frem til denne vurdering: ”Jeg tror - som sagt - selv, at den musikalske fornyelse af gudstjenesten (i juxtaposition med dens traditionelle musikalske udtryk), der er nødvendig og mulig igen, kommer i form af andre musikalsk-liturgiske led end salmer. Disse vil snarere kunne stå som menighedens traditionelle (og forskelligartede) udtryk.” Herefter følger hans to egne salmemelodier til henholdsvis Grundtvigs Te Deum-gendigtning, ”O store Gud! Vi love dig” og en salme af Ebbe Kløvedal Reich ”Kom, lad os atter fornemme”. Her forsøger han sig med en ”integrering af den modernistiske erfaring sammenvævet med traditionen.”