Salmetempo i Danmark fra Ruder Konge til i dag
I sin artikel ”Salmetempo i Danmark fra Ruder Konge til i dag” i Hymnologiske Meddelelser 2018,1-2 indleder Ulrik Spang-Hanssen med at opstille de hovedpositioner i diskussionen om salmesangens tempo, der har gjort sig gældende gennem tiderne, og som ikke har forandret sig. ”1. Nutidens kirkesang er elendig/ikke eksisterende/ ildelydende/decideret anstødelig. 2. Det skyldes bl.a., at menigheden ikke kender sangene. 3. Fordi de er frygteligt langsomme, triste og kedelige. 4. Derfor må vi have nogle nye sange/noget andet og livligere musik, så der kommer nogle flere folk 5. Men vi skal passe på, at denne musik passer til kirken, og det gør den ambrosianske kirkesang/ de verdslige boleviser/operettearierne/folkeviserne/den rytmiske musik visselig ikke. 6. Så måske skal vi prøve at værne om traditionen, nænsomt støve den af og inddrage det mindst anstødelige af det nye.” Herefter følger en gennemgang af tempoet gennem tiden med inddragelse af A.P. Berggreens koralbog (1853) og ”Berggreens radikale remedier” efterfulgt af et afsnit om ”Grammofonen og den danske salmesang” og afsnittet ”Tempoet, ja... ”, hvor Spang-Hanssen omtaler, hvordan han har ”brugt en app, som løbende regner et gennemsnitstempo ud” med det formål at ”etablere nogle tempo niveauer og sammenligne dem på tværs af generationerne.” Næste afsnit handler om ”Solister og menigheder”, hvorefter der kommer ”Tal på bordet” og et kort afsnit om ”Nutiden” og det stadig stigende tempo. I sidste afsnit ”En eftertanke” nævner Spang-Hanssen, at det ”man kan lære af denne oversigt, er, at man næppe kan tale om et ’naturligt’ salmetempo, kun om, at hver epoke har sit tempo, der så til gengæld overholdes med forbavsende lidt variation.” Videre hedder det, at det er hans indtryk, at ”udviklingen i retning af endnu hurtigere tempi endnu ikke er stoppet. Men måske skulle vi besinde os på, om vi nu ikke faktisk har nået ’Grændsen for passelig Hurtighed’, og om vi mon ikke skader menighedssangen ved at lade udviklingen fortsætte i samme retning?”
Læs artiklen (2018-1-7)