Se, nu stiger solen

en salme, folk har taget til hjerte

Hymnologiske Meddelelser · 1992 · Artikler fra Hymnologiske Meddelelser 1972-2020
Se, nu stiger solen

Chr. Andersen indleder sin artikel i Hymnologiske Meddelelser 1992-4 med en kort præsentation af Jakob Knudsens liv som baggrund for salmen, hvortil også hører Jakob Knudsens naturglæde: ”Med tanke på Frans af Assisis solsang kan ’Se, nu stiger solen’ kaldes det moderne Danmarks ’Solsang’. Fælles for de to er betagetheden af Guds skaberværk.” Chr. Andersen gennemgår herefter salmen og peger bl.a. på, hvor Knudsens skildring af gudsrigets sejr over dødsmagterne afspejler hans egen ”urolige, knortede natur”. Som konklusion på analysen skriver Andersen: ”I Jakob Knudsens skønne 100-årige salme får vi hans dyrekøbte svar på, hvordan et menneske finder sig selv og derved opfylder sin bestemmelse.” I et efterfølgende PS redegør Andersen for, hvilke salmetillæg og salmebøger salmen er optaget i.

Læs artiklen (1992-4-217)