Som gyldensol af vove

Billeder af byen i Grundtvigs salmer

Benedikte Brisson tager i sin artikel ”Som gyldensol af vove - billeder af byen i Grundtvigs salmer” i Hymnologiske Meddelelser 2017,1-2 udgangspunkt i Grundtvigs brug af spejlbilledet og skriver, at spejlet er et vigtigt billede for ham, ”at menneskelivet på jorden i en eller anden grad spejler den himmelske virkelighed, ligesom søen spejler himlen. Mennesket med det himmelvendte hjerte afspejler således den rene, blå himmel, ikke i naivitet, men som et genskær af det himmelske.” Herefter gennemgår hun eksempler fra Grundtvigs salmer på spejlbilledet. I forbindelse med salmen ”Et barn er født i Betlehem” peger Brisson på byens rolle i salmerne: ”For Grundtvig hører billedet af byen med til billedet af himlen; det er det himmelske nye Jerusalem, der afspejler sig her på jorden. Byen hos Grundtvig er aldrig Babylon eller et andet skummelt sted, men altid et spejlbillede af den himmel, hvor Guds engle holder gudstjeneste.” Herefter inddrager hun en række andre salmer, hvor hun finder dette spejlingsmotiv: ”Velkommen igen Guds engle små”, ”Med strålekrans om tinde”, ”Vidunderligst af alt på jord”, ”Højhedens Gud, som kom herned”, ”Tør end nogen ihukomme”, ”På Jerusalem det ny” og ”Jeg ved en blomst så favr og fin”. Og Brisson sammenfatter: ”Dette lille udvalg strækker sig over en stor del af Grundtvigs liv. Den ældste er fra 1820 og den yngste fra 1864. Men gennem dem alle går den tanke, at den konkrete jordiske by, kongens og Grundtvigs - og vores - København er og skal være et spejlbillede af den himmelske by, der kommer ned som en gave fra Gud, så smuk som en brud, der er pyntet for sin brudgom.”