Sthens gådefulde navnesalme

Om 'Du Herre Krist', dens mærkelige akrostikon og det forunderlige år, hvis lige ikke har været

Jens Lysters artikel i Hymnologiske Meddelelser 1980-2 indleder Lyster med at understrege, at ”Du Herre Krist” er i særklasse m.h.t. anvendelighed og slidstyrke. Lyster citerer derpå G.F.W. Herngreen for denne vurdering: ”De salmer, der holder til længere brug, er netop de salmer, der - om man så må sige - bærer på en hemmelighed, der først med tiden bliver åbenbar." Men hvad er så hemmeligheden i denne salme? Svaret skal ikke blot findes i salmens indhold, men også i dens form. Derfor går Lyster til originaludgaven med otte strofer fra "En liden Vandrebog". Det viser sig, at har salmen akrostikon, og at det første bogstav i hver strofe tilsammen danner ordene HANS ANNO. ”Hans” er digterens fornavn, men ”anno” volder problemer, da man forventer et årstal bagefter. Lyster gennemgår herefter kritisk forskellige løsningsforslag, herunder Mallings, ifølge hvem det er året 1589, der henvises til. I det følgende afsnit redegør Lyster for forventningerne i bl.a. Tyskland, England og Danmark om de sidste tider og profetien om annus mirabilis som året 1588. Lyster tolker Sthens salme som en moddigtning til en dommedagsvise af Hans Pedersøn. Men Sthen lader i sin salme anno mirabilis være det nu, salmen synges i, og det nu Sthen selv lever i. Lyster konkluderer: ”Året 88 adskiller sig i den henseende ikke fra ethvert andet år. Bønnen til Kristus, længselen efter hans komme, tålmodigheden i længselen er og skal være den samme hvert Herrens år. Det var dette, Sthen ville lære sig selv og nogle foruroligede mennesker i det forunderlige år.”