Tekst og musik til Brorsons salmer

Peter Møllers artikel ”Tekst og musik til Brorsons salmer” i Hymnologiske Meddelelser, 1996-1 begynder med et afsnit om ”Brorsons salmeproduktion i de store træk”, herefter følger afsnittet ”Brorson og musikken”, hvor det bl.a. hedder: ”Brorson elskede musikken, ja lod så at sige de mesterlige digte i ’Svanesangen’ udspringe af nogle af samtidens mest yndede verdslige melodier, som han på denne måde gjorde stuerene i religiøs sammenhæng…”. I det følgende afsnit, ”Troens rare Klenodie” vil Møller ”vise, hvordan den glidende overgang fra barok til rokoko afspejler sig i en enkelt salme, som til gengæld er en af Brorsons bedste, nemlig ’Guds igenfødte, ny-levende sjæle’". Møller gennemgår salmen ud fra det ældst kendte manuskript for derefter at give en ”Oversigt over de i ’Guds igenfødte’ forekommende retoriske figurer, m.m.”. Det følgende afsnit drejer sig om melodierne til ”Troens rare Klenodie", hvor Møller nævner, at ”Brorsons originalsalmer går for størstedelens vedkommende på gamle kendte melodier, mens de fra tysk oversatte salmer i høj grad knytter sig til nye melodier fra pietismens samlinger af åndelige sange…”. Et særligt afsnit er viet til "Svanesangen", hvor Brorson har ”bevæget sig ind i rokokotiden med begge ben.” Artiklen slutter med afsnittet: ”Lidt om ’Her vil ties, her vil bies’" og handler især om melodivalget. Til slut fremhæver Møller, at "’Den store hvide flok vi see’ sunget på 1700-talsmelodien fra Sperontes' samling er en eventyrlig oplevelse. Tekst og musik indgår her det fuldkomne ægteskab.”