Tidesang

Erling Brahm indleder sin artikel i Hymnologiske Meddelelser 1973-3-4 med at præsentere de to bøger "Dansk Tidebog" og "Det danske Antifonale I", som er ”tilrettelagt af sognepræst Dag Monrad Møller, organist, dr.theol. Finn Viderø og pastor Harald Vilstrup under medvirken af domorganist Ethan Rosenkilde Larsen.” Derpå nævner han, at Monrad Møller kalder udgivelsen for det foreløbig sidste resultat af ”det arbejde med fornyelsen af den bibelske fællesbøn, tidebønnen, som har stået på siden slutningen af 192o-eme. Men endnu mere: det arbejde der er nedlagt i de to bøger kan ses som en genoptagelse af og -muligvis foreløbig- afslutning på reformatorernes strandede forsøg på at videreføre den latinske tidesang på modersmålet med gregorianske melodier.” Herefter følger en gennemgang af tidesangens historie fra de første menigheders gudstjeneste og frem. For udviklingen på dansk grund redegør Brahm for en række publikationer fra perioden 1929 til 1971. Afslutningsvis gives et eksempel på tidebønnens opbygning samt arbejdet med at ”lægge gregorianske toner under de danske tekster ”.