Dorothe Engelbretsdatter

Norsk salmedigter, født 16. januar 1634 i Bergen, død sammesteds 19. februar 1716. Hendes far var præst ved Bergens Domkirke, og hun giftede sig 1652 i København, hvor hun da havde opholdt sig i tre år, med hans kapellan, senere sognepræst ved domkirken og provst for Nordhordlands Provsti Ambrosius Hardenbeck. Han døde i 1684. Af ægteskabets ni børn døde de syv før de blev voksne. Desuden døde en i krig, og en tog på endeløse rejser rundt i verden.

Hun var den første norske forfatterinde, der kunne leve af det, hun skrev. Christan 5. støttede hende med et 10-års privilegium i 1682, som han forlængede i 1692. Desuden gjorde han hende skattefri, da hun blev enke.

Hendes mest kendte salme Dagen viger og går bort fra 1677 (DDS 2002 nr. 768) indgår i hendes første samling Siælens Sang-Offer fra 1678. Efter sin mands død udgav hun Taare-Offer (1685) med motiv fra Luk 7,36-50. Hendes bøger udkom i mangfoldige oplag, også efter hendes død.

Hendes jævnaldrende Thomas Kingo skrev rosende poesi til hende, og hun havde kontakt med landsmanden Petter Dass (1647-1707), og foreslog ham, at de skulle være "Camerater", arbejde sammen om deres verdslige og kirkelige poesi. Han svarede beskedent, at han var for tyk til at bestige parnasset. En anden landsmand, den 50 år yngre Ludvig Holberg (1684-1754), var hendes nabo, mens han boede hos sin morbror. Han var dybt imponeret af hendes personlighed og poesi, hvad han giver udtryk for i sin Den berømmelige Norske Handel-Stad Bergens Beskrivelse, 1737, som han udgav som historieprofessor ved Københavns Universitet.