Johann(es) Agricola

Tysk salmedigter, født 20. april 1494 i Eisleben, Sachsen-Anhalt, død 22. september 1566 i Berlin. Efternavnet er en latinisering af Bauer.

Agricola studerede 1516-1519 ved universitetet i Wittenberg. Elev af Martin Luther og Philipp Melanchton. Udgav 1518 Luthers version af Fadervor og var Luthers sekretær under disputationen i Leipzig efter de 95 teser. Mens Luther var på Wartburg begyndte han 1521 at studere medicin, men hans kone Else Moshauer (gift 1520 i Wittenberg) og reformatoren Justus Jonas den Ældre fik ham fra det og tilbage til teologien. Udgav 1525 en kommentar til Lukasevangeliet. Samme år kom han til Eisleben som sognepræst ved St. Nicolaikirche og rektor for den ny latinskole St. Andreas. Han skrev 1526 en latinsk og 1527 en tysk katekismus. Han var en god prædikant og ledsagede som hofpræst kurfyrst Johann den Bestandige på rigsdagene i Speyer 1526 og 1529 og Augsburg 1530. Her var han tillige medarbejder på Confessio Augstana (Den augsburgske Bekendelse).

Han kom i strid med Luther og Melanchton 1527 om et internt arbejdsnotat af Melanchton og måtte sættes på plads af Luther. Da han 1536 på grund af en strid med grev Albrecht 7. af Mansfeld havde opgivet sit embede i Eisleben og var blevet optaget i Luthers hjem med hele sin familie, afløste han Luther med forelæsninger og gudstjenester, når han var på rejser, men valgte sin egen linje og kom dermed i strid først med Johann Bugenhagen, senere med Melanchton og Luther. Striden var så heftig, at han og hans familie hemmeligt forlod Wittenberg i august 1537. Kort efter blev han af kurfyrst Joachim 2. af Brandenburg udnævnt til overhofprædikant ved den ny dom- og slotskirke i Berlin, desuden virkede han som generalsuperintendent og visitator ved organisationen af den lutherske kirke i Brandenburg. Agricola blev aldrig venner med Luther igen og levede i øvrigt i strid med andre protestanter, bl.a. fordi han 1548 havde siddet i en af kejseren nedsat kommission sammen med to katolske biskopper. Han døde under en pestepidemi i Berlin.

Agricola fik betydning for Danmark med to salmer, nemlig FRöhlich wollen wir Aleluia singen (efter Sl 117) fra 1524, som blev gendigtet anonymt (Anders Malling siger uden belæg: Claus Mortensen) til Messeembedet 1529 som Glaedeligh wylle wy alleluya syunghe. Den forsvandt ud af de kongerigske salmebøger efter Pontoppidans salmebog 1740. M.B. Landstads norske version fra 1861 blev optaget fra den slesvigske tradition i 1953, da de kongerigske og slesvigske traditioner blev sammenarbejdet i Den Danske Salmebog. Også i 1529 blev den oversat af Arvid Pedersen som ALleluia thet bør oss altÿd siunge. Den blev optaget i Een ny handbog s.å. og udgik med Kingos salmebog 1699. Den anden salme var Ich ruff zu dir Herr Jesu Christ fra 1529, som blev gendigtet af Hans Tausen (1544) som IEg raaber til dig o Herre Christ. Den var i salmebøgerne til og med Evangelisk-kristelig Psalmebog 1798.