Ole Schmidt
Komponist

1928-2010. Dansk dirigent, kapelmester og komponist.
Ole Schmidt debuterede som både dirigent og komponist i 1955, og han var ofte kapelmester på balletopsætninger og operadirigent. Han var blandt andet chefdirigent for Aarhus Symfoniorkester 1978-1985 og indspillede blandt andet alle Carl Nielsens symfonier.
OSs kompositionsvirksomhed omfattede ballet- og filmmusik såvel som opera, og han skrev i 1986 melodier til salmetekster af Jørgen Gustava Brandt i en stil, der synes påvirket af hans arbejde med den symfoniske musik.