salmer.dk – Salmedatabasen
ForsideSalme søgningSalme: Dejlig er den himmel blå (alle vers)

Dejlig er den himmel blå (alle vers)

  1. Deilig er den Himmel blaa, Lyst det er, at see derpaa, Hvor de gyldne Stjerner blinke, Hvor de smile, hvor de vinke, Os fra Jorden op til sig.
  2. Kommer Smaa, og hører til! Jeg for eder sjunge vil Om saa lys og mild en Stjerne, Jeg det veed, I høre gierne: Himlen hører eder til.
  3. Det var midt i Julenat, Hver en Stjerne glimted mat, Men med Eet der blev at skue En saa klar paa Himlens Bue, Som en liden Stjernesol.
  4. Langt herfra, i Østerland Stod en gammel Stjernemand, Saae fra Taarnet vist paa Himlen, Saae det Lys i Stjernevrimlen, Blev i Sind saa barneglad.
  5. Naar den Stjerne lys og blid Sig lod see ved Midnatstid, Var det Sagn fra gamle Dage, At en Konge uden Mage Skulde fødes paa vor Jord.
  6. Derfor blev i Østerland Nu saa glad den gamle Mand; Thi han vilde dog saa gierne See den lyse Kongestjerne, Før han lagdes i sin Grav.
  7. Han gik til sin Konges Slot, Kongen kiendte ham saa godt, Hørte og med Hjertens Glæde, At det Lys var nu tilstæde, Hvorom gamle Spaadom lød.
  8. Han med Søn og Stjernemand Flux uddrog af Østerland, For den Konge at oplede, For den Konge at tilbede, Som var født i samme Stund.
  9. Klare Stjerne ledte dem Lige til Jerusalem, Kongens Slot de gik at finde, Der var vel en Konge inde, Men ei den de ledte om.
  10. Klare Stjerne hasted frem, Ledte dem til Betlehem, Over Hytten lav og lille Stod saa pludselig den stille, Straalede saa lyst og mildt.
  11. Glade udi Sjæl og Sind Ginge de i Hytten ind, Der var ingen Kongetrone, Der kun sad en fattig Kone, Vugged Barnet i sit Skiød.
  12. Østerlands de vise Mænd Fandt dog Stjernen der igien, Som de skued i det Høie, Thi i Barnets milde Øie Funklende og klar den sad.
  13. Den var dem et Tegn saa vist, At de saae den sande Krist, Derfor neied de sig glade, Offrede paa gyldne Fade Røgelser med søde Lugt.
  14. Vil I Smaa ei ogsaa gierne See den lyse milde Stjerne, For den Konge dybt jer neie, Som Guds Rige har i Eie, Og vil lukke jer derind?
  15. Seer I til den Himmel blaa, Med de gyldne Stjerner paa, Der den Stjerne ei I finde, Men den er dog vist derinde Over Jesu Kongestol.
  16. Thi det Barn, som var paa Jord, Blevet er en Konge stor, Og han sidder nu deroppe, Over alle Stjernetoppe Hos Gud Faders høire Haand.
  17. Neier eder kun, I Smaa! Han fra Himlen seer derpaa. Sender ham med Hjertensglæde Lov og Pris til høie Sæde! Det er Røgelse for ham.
  18. Stjernen ledte vise Mænd Til nyfødte Konge hen, I har og en saadan Stjerne, Og naar I den følge gierne, Komme I til Jesum vist.
  19. Denne Stjerne, lys og mild, Som kan aldrig lede vild, Er hans Guddomsord det klare, Som han lod os aabenbare Til at lyse for vor Fod.
N.F.S. Grundtvig, 1810
Melodi: C.E.F. Weyse, Jacob Georg Meidell