ForsideSalme søgningSalme: Der står en kirke på dybe grunde

Der står en kirke på dybe grunde

  1. Der står en kirke på dybe grunde, en kirke bygget på livets ord, her mødes svundne og nye stemmer for alle hører til samme kor, her er der lysning om trætte sjæle, her kan vi slippe, her kan vi knæle, den mindste her er dem vi er
  2. Der står en kirke på dybe grunde, og den har rødder der rækker ned i evigkilden som hver dag strømmer fra første morgen til dette sted, og er vi kommet fortabte, ene så er vi levende nye grene, det mindste skud er smukt i Gud
  3. Der står en kirke på dybe grunde, her kan vi komme og falde ned når vi er store og længes efter at himlen vokser om vores sted, her kan vi lægge hvad vi skal bære her kan vi bare få lov at være, den mindste bøn er særligt skøn
  4. Der står en kirke på dybe grunde, og den kan bære alverdens sorg og rumme mørket der hærder sjæle og gør et menneske til en borg, i ødelandet i vores hjerter: et åndedrag som et pust: Jeg er her, den mindste tro i os kan gro
  5. Der står en kirke på dybe grunde, her kan den håbløse høre håb, det kommer forfra, det flyder stille som på et lyshav af alles dåb, for den der døbes i livets kilde vil altid være en elsket lille, den mindste ser hvor stort det er
  6. Der står en kirke på dybe grunde, og den er større end verden tror, for den er bygget på livets gåde og altid levende hvor vi bor, Gud, giv os mod til at gro og give og hold os hver dag i himmellive, mens kirken står i tusind år
Iben Krogsdal, 2024
Melodi: Katrine Muff Enevoldsen