Fadervor, du store far
- Fadervor, du store far, som ser os som vi er og var, og holder himlen over os som elsker højt og tit på trods, du ved hvor åbent hjertet slår i vores bøn. Du ved hvorfor
- Dit navn skal vokse overalt hvor vi har levet, mistet, kaldt og det skal hviskes som et håb igennem verdens klageråb og det skal plante godt i ondt og glimte i et mørkt sekund
- Dit rige skal slå himlen ud når vi er væk i verdens bud og det skal daggry hjemligt her når vi er væk fra dem vi er hver sjæl som vakler gennem savn skal selv engang forstå dit navn
- Din vilje ske, så verdens magt blir spæd igen og varsomt lagt i dine arme for at gro men barnets hjertenære tro så ingen kamp og intet sted er udenfor din faderfred
- Giv os i dag et stille kald og lad os gøre hvad vi skal og giv os nok at leve af og leve for igen i dag så kærligheden vokser ud af vores varme hænder, Gud
- Forlad os når vi dømmer hårdt og lader andre visne bort og svimler inderst i os selv med pulsen høj af midnatsgæld og rejs os når vi falder om, i huse fyldt af hæsligdom
- Og åbn ikke dødens dør for os som faldt for mørket før men find os når vi ikke ved hvor dybt vi selv kan drages ned og lad os turde gå med liv og ligne dig og hviske: bliv!
- Gud, dit er er himmeriget her din magt har evigt stjerneskær din ære er den sidste sang når solen brænder ud engang og da skal rummet åbne sig og alle blive et i dig
Iben Krogsdal, 2016/2025
Melodi: Erik Sommer, Torsten Borbye Nielsen