ForsideSalme søgningSalme: Fra vest står blæsten

Fra vest står blæsten

  1. Fra vest står blæsten ind mod de lave fyrrehegn der danser skyggedans med mørkets magter mens skyer går og kommer med tågedis og regn og vådt og vissent løv i kælderskakter
  2. når somren er til ende og feriedage brugt og vibeskrig og lærkesang forstummet når markerne er høstet og træet bærer frugt skal vores lovsang fylde himmelrummet
  3. til Gud der i sin godhed lod alting spire frem og sendte sol og regn til byg og hvede han glemmer ingen skabning og husker også dem som året bragte mere gråd end glæde.
  4. Frygt ikke! det er ordet når havtorn står med bær og hede sommerdrømme er forbrændte Gud er hos den der ængstes og den hvis fremtid er en ligning med en hel del ubekendte.
  5. Hør! fugletrækket nordfra en sommer brænder ned og græsset visner væk og solen vender. Når Gud vil lyse om os velsignelse og fred skal vinterhjerter leve i hans hænder.
Lisbeth Smedegaard Andersen, 2013
Melodi: Erik Sommer