Herren er med os, og Herren er god
- Herren er med os, og Herren er god Herren forvandlede vinen til blod alle, der skærer en luns af hans kød spiser med ham den utrolige død.
- Herren er i os med drik og med mad vi har set brændende mos, hvor han sad brødet og vinen, der står for dit knæ myldrer af liv i hans egetræslæ.
- Drik til din bund, da forbliver du hel Herren forvandlede sorgen til mel legemet oprejses altid hos ham Herren er livscirklens ler og dens dram.
- Skålene tømmes, som var de et fjeld Herren slog dødsmørkets fluer ihjel kaldes vi frem på den yderste nat da er hans livscirkel blevet et rat.
- Gamle og unge, syng sorgen af led når vi er bøjet og strakt og får fred Herren er god, se, han holder sit bål frem for dit ansigt, du trimler i mål.
- Herren vil gavne fra næet til ny alt skal vi se i hans gloriesky Herren har klippet din hjertede streng da kan du hvile på godhedens eng.
Simon Grotrian, 2009
Melodi: Østen Mikal Ore, Mikkel Andreassen