Hold da op Hvad sker der her
- Hold da op! Hvad sker der her? Der blusser sol derude, altertavler springer op og skæbner springer ud barndomsminder lægger fine lysspor på en pude dette er for vildt og varmt og nyt og nært og Gud
- Glasskår fra forpinte liv slår ud i mosaikker kæmpemosaikker, se de bryder lyset vildt! Mennesker slår kreds om dem der sørger, savner, ligger ingen er alene, vejret er madonnamildt
- Dødsbosdagligstuerne får liv og glade dage slidte hynder spænder op og natten bliver ung alt hvad nogen tabte kommer lysende tilbage stærke hænder bærer sorgen selvom den er tung
- Forårsblege ofre vandrer stille ud af fængsler ud på alle gaderne, hvor alting går i stå, dybt i deres øjne vågner verdens bedste længsler alle folk kan se dem og begynder selv at gå
- Kærligheden stiger mens den får sin sidste vilje ruder smelter, blikke brænder, lyset bryder frem ingen af os fylder mindre end en påskelilje ingen af os er et sted der ikke er et hjem
- Alt vi havde, alt vi ville, rejser sig fra sandet tidens store fyldesthånd er høj og lyseblå, Jesus siger: Her er håbet. Se, det går på vandet! Fra i dag er håbet nyt. Og sådan kan det gå
Iben Krogsdal, 2015/2025
Melodi: Kristian Bisgaard