I nat blev der banket på helvedes port

I nat blev der banket på helvedes port med sårede blødende knoer, og engle gik gennem de dødsdømtes syn af brændende styrtende broer
Det kom som et jordskælv fra kosmiske år: Nu udånder han som skal komme. Hans gisp gik fra sjæl og til sjæl uden stop og ud gennem afsagte domme
Han vaklede frem i et stjerneløst rum hans fødder var tynde af smerte, han gik mod den sorte forstummede hær som aldrig kan bære et hjerte
Han gennembrød mørket med blødende sår han gik gennem jordens kapeller, han gik gennem kister og kirkegårdsjord hvert eneste menneskes celler
Og der hvor en længsel var frygtelig stor og sorgen umulig at bære, og der hvor et menneske langsomt gav op og sagde: Jeg vil ikke være
der kom han og hviskede sagte en bøn der lød som en himmel i verden, en morgenstunds stilhed, en aftenstunds fred et løfte om ende på smerten
Så voksede lyset i rasende fart og steg som en sol over tiden, og ingen ku tro det og ingen forstod den blændende nyfødte viden
at natten forsvandt i en lyseksplosion, der åbnede velkomstens døre for dem der var gået uendeligt bort for dem ingen sjæl kunne høre
Så gik de med ham som var død på et kors så gik de med ham ind i skæret, der opslugte mørket og blev til en krans om alt der har åndet og været
og tårerne flød gennem undrende smil og alt, der var taget, blev givet og aldrig var himlen så rødmende stor som her hvor han genfødte livet

Iben Krogsdal, 2019

Melodi: Thomas Laub, Hans Esbjerg