ForsideSalme søgningSalme: Jeg fanger en tone

Jeg fanger en tone

  1. Jeg fanger en tone en spejling på vand et spinkelfint ekko af blåt der synger i verden med tak til den Gud der skabte det hele så godt
  2. en tone med genklang i lærkernes sang i livskraft hos vækster i skjul fortættet i skønhed når roserne står med mørketidsblomstring før jul
  3. den synger om døden om det der går til om vrede og blindhed og brud den synger om Kristus der tændte for os en livsild der aldrig dør ud
  4. jeg hører en stemme den synger om håb den synger som dagen er lang den kalder af mørke den løfter af jord den synger opstandelsens sang.
Lisbeth Smedegaard Andersen, 2021
Melodi: Erik Sommer, Jesper Gottlieb