Jeg ved en blomst så favr og fin
- Jeg ved en blomst så favr og fin, dens duft gør hjerter glade, dens saft er som den klare vin, så liflig fin som rosens er dens blade.
- Den favre blomst er kærlighed, et kunstværk af Guds finger, den vokser op, før støv det ved, i lønlighed, til dejlig den udspringer.
- Den vokser vildt dog kun på jord, undtagen i Guds Eden, kun dér, ved livets flod, den gror og står i flor med duft for evigheden.
- Ved brudeblus i Jesu navn dog gode råd vi finde, thi Paradis er i hans favn: sin fødestavn skal blomsten atter vinde.
- Velsignelsen af Jesu mund, hvor kærlighed er inde, omplanter i en salig stund på hellig grund den blomst hos mand og kvinde.
- De to da vorder ét på ny ved kærligheds vidunder, som kun forklares over sky, hvor lysets by på kærlighed sig grunder.
N.F.S. Grundtvig, 1843
Melodi: A.P. Berggreen, Christian Barnekow