ForsideSalme søgningSalme: Jesus Kristus selv til stede

Jesus Kristus selv til stede

  1. Jesus Kristus selv til stede i et lille stykke brød. Når vi spiser brødet sammen smager vi hans liv og død: ''Tag det! Spis det! Det er mig. Al din skyld forlader jeg."
  2. Jesus Kristus selv til stede i en lille smule vin. Når vi drikker vinen sammen gør han vores skyld til sin: ''Tag det! Drik det! Det er mig. Al din skyld forlader jeg."
  3. Jesus Kristus selv til stede i små jævne hverdagsord. Når vi deler livet sammen sidder han ved vores bord: "Hør det! Lev det! Det er mig. Midt iblandt jer lever jeg."
Inge Hertz Aarestrup, 2015
Melodi: Christian Præstholm