Menneske din egen magt

Menneske, din egen magt gør dig svimmel og forsagt, du skal selv på denne klode skelne ondskab fra det gode, dybt ansvarlig for din jord.
Du skal bringe verden fred, dagligt brød og kærlighed. Livets Gud har dine hænder, derfor er det dig, han sender, når din næste lider nød.
Du skal værne det, der gror overalt på denne jord. Gennem dine varme hænder, dine ansigtstræk, de kender, kommer Gud til sine børn.
Ingen træffer livets Gud mellem fjerne stjerneskud. Han er Gud blandt mænd og kvinder, der hvor han hver morgen finder redskab for sin kærlighed.
Menneske, dit liv er stort, uden dig blir intet gjort, synker du til bunds i sorgen, rejser Gud dig op i morgen med din næstes milde hånd.
I det blanke morgengry skaber Gud dit liv på ny. Dag er optakt, muligheder for at hjælpe dem, der beder om et værdigt liv på jord.
Og når du har brugt din dag til det sidste åndedrag, standser Gud din gråd og klage, tar en misbrugt dag tilbage, nådig glemt i evighed.

Lars Busk Sørensen, 1979 1986

Melodi: Willy Egmose