Så du kvinden på stationen
- Så du kvinden på stationen? Så du hendes ansigtstræk mærked du den kvalme ånde af forfald og råd og bræk? Tog du fat i hendes hænder? Hjalp du hende op at stå? Spurgte du: hvad er der hændt dig hvorfor har du klude på?
- Så du barnets angste øjne? Tænkte du: hvad har de set? Gik du fredfyldt med dets løgne som var intet grufuldt sket? Smiled du af angst for mørket fandt du ro ved din mobil? Bøjed du din blinde vinkel inde i dit eget smil?
- Så du da de trak sig sammen: mørke rygge, spredte skridt hørte du de ting de råbte? Tænkte du: det sker så tit? Krydsed du din næstes gade? Lod du andre gribe ind mens du lagde din forbinding om dit eget sorte sind?
- Kender du den onde smitte fra en andens skæbnebyld? Kender du den glatte afstand til din egen tunge skyld? Vandrer du på store tanker? Lever du i færdighed? Hygger du dig i din egen stues ubarmhjertighed?
- Hvem skal gribe ind i verden når du mangler mod og tid? Hvem skal lade sig besmitte? Hvem har gjort din håndvask hvid? Ham som vandred foran stille på en midtbys banegård ham hvis øjne møder dine hvor den onde skæbne står
- Står du midt i øjeblikket? Hører du en livsappel? Nogen udefra skal komme og forære dig din gæld. Fra din egen lille cirkel breder andres ringe sig. Så du kvinden på stationen? Du skal vide: Hun var mig
Iben Krogsdal, 2013
Melodi: Jesper Gottlieb