Slentrer i regnklare parker
- Slentrer i regnklare parker finder en dybblå viol tæt ved en bænk hvor min skaber gemte lidt kuldslået sol
- sætter mig, læser lidt adspredt spurve med ho’det på sned skriver egyptisk i gruset stilheden strømmer af sted
- vinden – måske er det Ånden - blæser præcis som den vil blader i bogen så tanker flyver og nyt bliver til
- noget er altid på færde her mellem himmel og jord englen der kom til Maria flyver omkring hvor vi bor
- går ved min side om dagen våger i nætternes ro lægger Guds ord i mit hjerte dér skal han leve og gro.
- Ånden – måske er det vinden – forårsberuset og blid stryger mig kærligt på kinden marts er forundringens tid.
Lisbeth Smedegaard Andersen, 2008
Melodi: René Arvid Jensen