ForsideSalme søgningSalme: Stille fred, hellige fred

Stille fred, hellige fred

  1. Stille nat, hellige nat, himlen kom til jord i nat. Jesus barnet i krybben er lagt, i en stald uden skønhed og pragt. Kristus, vor frelser er født. Kristus, vor frelser er født.
  2. Stille fred, hellige fred fylder alt med kærlighed, hyrder lytter på Betlehems vang, engle jubler til barnet i sang: Ære og pris til Guds søn. Ære og pris til Guds søn.
  3. Stille fryd, hellige fryd, englesang med himmelsk lyd. Mørket viger på frelserens bud, barnet kommer med nåde fra Gud, Frelsen er kommet til jord. Frelsen er kommet til jord.
  4. Stille nat, hellige nat, fred til jorden, julenat. Lad os synge med engle i kor, prise barnet som kom til vor jord Pris være himmelens Gud. Pris være himmelens Gud.
Ole Bækgaard, 1994
Melodi: Franz Gruber