ForsideSalme søgningSalme: Taknemmelig

Taknemmelig

  1. Taknemmelig for dagen som den kommer den nye strøm af åbne timers fylde taknemmelig for alle dem du gav os og åndedraget vi fik lov at skylde taknemmelig fordi du viser veje vi får og får og aldrig selv skal eje
  2. Taknemmelig for alle livets somre den grænseløse himmel over tiden taknemmelig for græsset under foden som gik man på en nænsomt levet viden taknemmelig fordi der findes dage hvor lyset kommer underligt tilbage
  3. Taknemmelig for morgentimers hvisken en brusen fra et land hvor døden ender taknemmelig for fine ting vi plejer de stille bånd imellem dybe venner taknemmelig fordi de mindste tårer er varmere end tankerne der sårer
  4. Taknemmelig for sjælens mindedale hvor alle vi har mistet stadig findes taknemmelig for livets lyse tale de nye bånd imellem os der bindes taknemmelig fordi du gav os drømme som ingen verdens ondskab helt kan tømme
  5. Taknemmelig for det i dag der venter den evighed vi bærer midt i blandt os taknemmelig for livets smukke tråde der væves af den kærlighed der bandt os taknemmelig fordi vi står på gåder og ånder af mysteriet: Du råder
Iben Krogsdal, 2023 2025
Melodi: Malene Rigtrup, Mads Granum