Urolige hjerte (Krogsdal)
- Urolige hjerte! Hvad er det med dig? Du føler en smerte der udvider sig? Hvorfor er du bange? Hvad tror du, der sker? Hvad er det, du ikke fornemmer og ser? Hvor findes din Gud, hvis han ikke er her?
- Du ved du blev løftet af hænder engang din skæbne blev drøftet de gav dig din sang de bar dig til kirken og døbte dig ind i Guds uforklarlige jordskælversind hans lysende kerne, hans fuldmørkeskin
- Så tror du, du hænger i hænderne selv at intet er andet end tilfældets held? Se dagen! Din krop er en lysparabol Gud finder dit ansigt og rammer din stol og blænder din afmagt med uventet sol
- Bliv lille og tro det: Sekundet er frit men Gud kan betro det og nu er det dit du bor i mirakler så sagte som suk et dagslys der glitrer og funkler i mug din fejlfulde hverdag, så sanseløst smuk
Iben Krogsdal, 2013
Melodi: Kaj Fønss-Jørgensen, Peter Lindhardt Toft, Knud Høgenhaven, Viggo Kalhauge