Zakæus var nok blevet mobbet
- Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet som tolder i Jeriko by.
- For rigdon og magt var han rede til selv de beskidteste jobs: Mens Abrahams børn holdt ham nede, fik ranerne bragt ham til tops.
- Han godted sig rigtig, den lille, når han med den stores foragt beskatted sit folk, som han ville, i ly af den fremmede magt.
- Foragten var gensidigt bitter imellem Guds folk og det svin. De husked forræd'rens meriter, og han deres billige grin.
- Med ondt skal det onde fordrives, det var de så enige om: "Den tolder kan ikke tilgives I" "Det samfund fortjener sin dom!"
- Med ondt skal det onde bekriges; kun mure kan sikre vor fred... Men netop an Jeriko siges, at det er et usikkert sted;
- for Jerikos mure kan falde, helt uden der løsnes et skud, blot Josva lar tonerne gjalde til ære for Abrahams Gud.
- En dag kom den Josva til staden, hvis ord er så mægtigt og stort, at blot en bemærkning på gaden kan vælte selv helvedes port:
- "Kom frit fran, du lille deroppe! Hop ned fra dit nyfigen-træ!" Zakæus var nødt til at hoppe og blandes med folk og med fæ.
- Og folket var nødt til at sluge, at Jesus gik hjem med det skarn og fik sig et glas i hans stue og kaldte ham Abrahams barn.
- Ja, således vælter Vorherre den mur mellem mig og min bror, som plager mig værre og værre, jo mer på mit eget jeg tror.
- Hvadenten min mur får forstærkning fra retskaffenhed eller had: Han vælter den med en bemærkning, som gør, at jeg bare blir glad.
Jørgen Kristensen, 1978
Melodi: Thomas Laub