Hvornår blev jeg salmedigter

Hvornår blev jeg salmedigter

Salmedigteren Hans Anker Jørgensen fortæller i sin artikel « Hvornår blev jeg salmedigter? » om hvordan en alvorligt syg vens glæde over salmen « Når kærligheden får magt i verden » fik ham til at føle sig som « en slags salmedigter ». Salmen var skrevet som slutning på et bibelforedrag om MAGT ved Danske Kirkedage i Ålborg (1980) og blev også brugt som salme af professor K.E. Skydsgaard ved Kirkedagenes afslutning. Samme år skrev Hans Anker Jørgensen salmen « Der var engang en kongesøn ». Salmen var dels inspireret af Filipperbrevshymnen dels af indledningen til Astrid Lindgrens ”Brødrene Løvehjerte”. Bag salmens sidste vers lå erfaringen af angst under alvorlig sygdom. Personlige oplevelser og behovet for nye salmer til brug ved den månedlige familiegudstjeneste i Tingbjerg sogn førte til, at Hans Anker Jørgensen efterhånden begyndte at udgive sine salmer, heriblandt salmen ”Du satte dig selv i de nederstes sted”, der nærmest kom « dumpende ned fra himlen » under arbejdet med prædikenen til Kristi Himmelfartsdag i 1986. På det tidspunkt faldt ordet ´kunst´ ham ind for første gang. «Men samtidig indså jeg, at det at skrive sådan en tekst ikke er noget, jeg kan! Og da ordet kunst har at gøre med at kunne, er jeg altså ikke kunstner. Men teolog og versemager!»

Læs artiklen (11 Hans Anker Jørgensen)