Nogle sider af mine salmers historie

Salmedigteren Hans Anker Jørgensen begynder sin artikel i Hymnologiske Meddelelser, 1998-1 om sine salmer med en beskrivelse af det sangglade indre missionske barndomshjem. Som 12-årig forærede han sin far første salmesamling med 20 salmer. Da P.G. Lindhardt anmeldte hans salmesamling hed det bl.a. at der i salmerne var "en skabelsesteologi af en egen berusende intensitet", og "et humør, som river med, skønt ’teologien’ er af banaleste slags." Og Jørgensen vedgår, at teologien er banal, nemlig i betydningen ”helt almindelig luthersk, folkelig og økumenisk”. I 1971 på "Danske Kirkedage" fik Jørgensen ”noget i retning af en åbenbaring, da vi en aften sang på engelsk: I danced in the morning when the world was begun.” Selv gendigtede han senere sangen, men han fyldte ”mere kristologisk indhold i omkvædet, og jeg flyttede inkarnationens sted til Nazaret - bl.a. af hensyn til de lærerstuderende, jeg havde undervist på Blågård Seminarium (1973-74), og som betragtede præster som kirkesvindlere, når de mod bedre vidende sang ’Et barn er født i Betlehem’.” Salmen "Guds kärlek är som stranden och som gräset" fik tilsvarende stor betydning. Jørgensen fortæller om tiden som præst i Tingbjerg (1979-91), at nu blev det ”en integreret del af mit arbejde som præst at skrive salmer og kollekter ”, for han følte det som sin pligt, at holde gode gudstjenester for mine medmennesker, præcis som skomageren skulle tjene Gud ved at lave gode sko til sin næste.” Og menigheden ville ganske enkelt have mere. Da han engang havde valgt ”Jens Vejmand” som salme, førte det til en klage, men også til at Jørgensen skrev salmen ”Der var engang en kejser” til Jens Vejmand melodien! Protesten mod atomkraft fik ligeledes betydning for salmerne, og her nævner Jørgensen bl.a. salmerne "Når kærligheden får magt i verden" og ”Livets træ”. Det følgende afsnit bærer den sigende overskrifter ”Efter krigenes dynger af lig …”. Når nye salmer er en nødvendighed, skyldes det bl.a. at ”menneskets magt i kraft af videnskaben og teknikken [er] blevet større og større, så det snart er mere almindeligt at forundres og forskrækkes over menneskers magt, end over Guds.” Og i god forlængelse heraf lyder næste overskrift: ”Guds kongeherredømme”. Det følgende afsnit handler seksualiteten som en guddommelig gave – også for homoseksuelle. Artiklen slutter med en salme, der inddrager Hvedekornsordet. For, som det hedder: Det ”er altertavleinskriptionen i Allehelgens Kirke på Amager, hvor jeg begyndte mit præstearbejde Det står også på alteret i Hans Tausens kirke, hvor jeg nu er sogne- og studenterpræst.”