Christian Barnekow
Komponist

Dansk organist og komponist. Født 28. juli 1837 i Saint-Sauveur, Quebec, Canada. Død 20. marts 1913 på Frederiksberg.
Christian Barnekow var af velhavende adelsfamilie og økonomisk uafhængig. Han var derfor aldrig fast engageret, hverken som komponist eller organist.
Lejlighedsvist virkede han som underviser og vikarierede som organist. Formand for Musikforeningen fra 1895 til sin død samt medstifter af Samfundet til udgivelse af dansk musik.
Han medvirkede desuden som redaktør eller rådgiver ved udgivelsen af flere salmesamlinger og koralbøger.