Artikelsamlingen
På denne side samler vi en række artikler om salmer, salmedigtere og andre emner med relevans for salmerne og salmedatabasen. Artiklerne skrives af kompetente fagfolk, blandt andet fra de to redaktørgrupper, der bedømmer tekster og melodier her i salmedatabasen.
Professor em., dr. teol, Kirsten Nielsen redigerer denne side, og hun har skrevet abstracts til artiklerne.
Artiklerne er inddelt efter følgende emner:
1. Artikler af salmedigtere
2. Artikler af komponister
3. Artikler om salmemelodier og salmetekster
4. Artikler om salmer og salmeforfatterskaber
5. Artikler om salmegenren
6. Artikler om salmebøger og salmeudgivelser
7. Artikler om brug af salmer – gamle som nye
Den kommende udvidelse
I skrivende stund (september 2020) står vi foran endnu en spændende udvidelse, da vi ønsker at organisere vores mange artikler i en egentlig artikeldatabase, der vil gøre det nemmere at fremsøge artikler ud fra emne, forfatter o.l.
Ikke mindst en udvidelse af artikelsamlingen med 150-200 artikler fra Hymnologiske meddelelser 1971-2020 vil gøre denne nyorganisering afgørende. I samme omgang er det vort ønske at digitalisere Anders Mallings ‘Dansk Salmehistorie I-VIII’, både i sin fulde form men også sådan at f.eks. biografier indarbejdes i vores eksisterende biografiske samling, og sådan at Mallings kommentarer til de enkelte salmer knyttes til disse i Salmedatabasen. Det er et stort projekt, men det er til gengæld spændende.
Klumme: En broget buket af artikler
Under ovenstående overskrift skrev artikelsidens redaktør, Kirsten Nielsen i juni 2019 nedenstående klumme, og med den får redaktøren det sidste ord:
“Salmedatabasen er et praktisk værktøj til alle, der interesserer sig for salmer. Den kan bruges, hvis man skal finde salmer til søndagens gudstjeneste eller salmer med et særligt tema. Men Salmedatabasen indeholder også en lang række artikler, hvor man kan læse om salmer, melodier, salmeudgivelser og salmebrug.
Under overskriften ”Artikler” findes der bidrag fra nyere salmedigtere og komponister, som fortæller om de overvejelser, de hver især har gjort sig om det at skrive salmer. Læs f.eks. Lisbeth Smedegaard Andersens ”Salmetanker”, Hans Anker Jørgensens ”Hvornår blev jeg salmedigter?” eller Lars Sardemanns ”En ny melodi – Hvor kommer den fra og hvad er dens liv?”
Det er dog ikke kun kunstnerne selv, der kommer til orde. Vi har inviteret forskellige salmekyndige til at skrive om den gode salmemelodi, ligesom der findes artikler, der beskæftiger sig med et bestemt forfatterskab: Jørgen Gustava Brandt, Simon Grotrian og Iben Krogsdal for blot at nævne nogle. Og skulle man på et tidspunkt begynde at overveje, hvad salmen egentlig er for en genre, ja, så er der også flere bud på det.
Salmedatabasen giver desuden sine bidrag til salmedigtningens historie. Hvordan blev den nye salmebog fra 2002 til? Og hvad er f.eks. karakteristisk for salmerne i Kirkesangbogen?
En særlig gruppe af artikler handler om den praktiske brug af salmer. Hvad stiller man f.eks. op med salmer i konfirmandundervisningen? Så er det nyttigt at kunne læse, hvad Lars Nymark Heilesen har at sige om ”Salmer og konfirmander”, og hvilke erfaringer Ole Bjerglund Thomsen har gjort, når han har villet synge nyt med sine konfirmander. Christine Toft Kristensen skriver om ”Salmesang for demensramte” og Inge Marstal om babysalmesang. Skal man i gang med at synge nye salmer med sin menighed, så er der gode råd at hente hos Martin Hornstrup: ”Ny salmer? Ja – men hvordan? Praktiske idéer til at introducere nye salmer i menigheden”.
Mange af artiklerne handler om nye salmer, men man kan også læse om salmebogens Luthersalmer og om hjertets betydning i salmer fra reformationen til Grundtvig. Bent Rosendal har skrevet artiklen ”Exit Satan – Salmekritik og salmefornyelse i Oplysningstiden”, og Niels Thomsen drøfter spørgsmålet: ”Hvad skal vi med de gamle salmer, når vi har de nye?”
Salmer skal synges, men salmer kan også bruges i sjælesorg. Det har Lone Vesterdal redegjort for i artiklen: ”Udsigt fra troens gren – salmer som nøgternt og opbyggeligt følgeskab i sorg”. Eller se Dorte Dideriksens artikel ”I kor med alle engle – nutidige aspekter på salmer og sjælesorg”.
Det er en broget buket af bidrag, vi kan byde på. Foreløbig indeholder Salmedatabasen over 50 større eller mindre artikler, og vi modtager gerne ideer og forslag til nye artikler. Så hvis du har en idé til et emne, eller noget du selv kan bidrage med, så skriv blot til redaktøren af artiklerne på mailen: KirstenN@post.tele.dk
Kirsten Nielsen, juni 2019″