N.F.S. Grundtvig

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig. Dansk forfatter, teolog, præst, politiker og salmedigter, født 8. september 1783 i Udby, død 2. september 1872 i København (Store Tuborg).
Grundtvig blev født i Udby ved Vordingborg og blev som 8-årig sendt på opdragelse hos en bekendt af familien, sognepræsten  i Thyregod. Student fra Aarhus Katedralskole 1800. I 1805 huslærer på Langeland, i 1811 ordineret og indsat som sin fars hjælpepræst i Udby. 1822 præst præst ved Vor Frelsers kirke i København, fra 1839 og frem til sin død præst ved Vartov Kirke. Var med i den grundlovgivende forsamling 1848-49 og sad en kort tid i Rigsdagen.
Grundtvig var en karismatisk person og aldeles fremtrædende i datidens kirke- og kulturliv. Særligt hans skoleskrifter og betydelige salmedigtning har fået varig indflydelse.
Salmedigtningen tog sin begyndelse i 1810, hvor Grundtvig skrev sin første salme, ”Dejlig er den himmelblå”, egentlig en børnesang/børneleg om De hellige tre Konger. Igennem sit liv skrev Grundtvig adskillige salmer, henved 1600 i alt.
Første bind af hans Sang-Værk til den Danske Kirke udkom i 1837 med 400 salmer. Grundtvig både gendigtede, oversatte og skrev originale salmer. Hans salmer har uden sidestykke præget dansk sang- og salmetradition. Hvor Kingo er mest kendt for sine påskesalmer og Brorson for sine julesalmer, er Grundtvig ikke mindst blevet fællesskabets, hele kirkeårets og frem for alt pinsens store salmedigter.