Adventsgudstjeneste for børn

Gudstjenesteforslaget er udarbejdet af Karsten Høgild, sognepræst i Åbyhøj

Med juleræset, der starter næsten fra efterårsferien, er børn i den grad optaget af alle juleforberedelserne. Til gengæld bliver det jul i butikker og gader lang tid før d. 24. december, og hvad bliver der så overhovedet af advent?

Vi snyder os selv for noget stort, hvis vi springer over forberedelsestiden. Derfor har jeg forsøgt at sammensætte en børnegudstjeneste med temaet At vente. Formålet er at åbne børnenes øjne for, at når man glæder sig til noget, så glæder man sig dobbelt – både i forventning og når det rent faktisk indtræffer. Det kender børn af erfaring fra fødselsdage, ferier mv.

  • Klokkeringning
  • Velkomst
  • Vi tæller sammen de ni bedeslag
  • Vi kigger på dagens rekvisit – en adventskrans med de fire lys, der tæller frem til jul
  • Salme: “Vi hænger op en adventskrans“
  • Intro til advent: vi træder ind over en tærskel/dørtrin og forbereder os på, at det snart er jul (advent betyder komme)
  • Idet børnene træder ind over et dørtrin eller går gennem en dørkarm fortæller de, hvad de glæder sig til til jul. Dette kan indstuderes på forhånd med udvalgte børn eller improviseres i situationen.
  • Salme: “Nu tænder vi lyset“
  • Fortælleprædiken om det svære i at vente, det er næsten ikke til at holde ud. Derfor har vi brug for at se, at vi hver dag i december kommer lidt tættere på jul. Vi kan se det på kalenderlyset, julekalenderen – og om søndagen på adventskransen.

Det kan faktisk være betydningsfyldt at vente på noget godt, noget man glæder sig til: Fødselsdag, ferie, juleaften. Så bliver glæden dobbelt – man glæder sig på forhånd og man glæder sig, når det så sker. Alle juleforberedelserne er med til at få os i julestemning.

Den første jul, da Jesus skulle fødes, måtte de også vente. Mennesker havde faktisk ventet i hundredevis af år på, at Gud ville komme og bo hos dem. Maria måtte vente i ni måneder, mens hun var gravid. Måske var det svært for dem at vente. Måske begyndte de bare at glæde sig endnu mere, mens de ventede. De kunne dele alle forventningerne med hinanden.

Men så til sidst var tiden inde. Det blev jul for første gang – og snart bliver det jul for os.