Vi tror det ender godt

En børnegudstjeneste om høst og taknemmelighed, ansvar og klima

En høstgudstjeneste for børn kan indeholde forskellige elementer med direkte henvisning til høst og vækst og til skaberværket. Der er god grund til at sige tak, også for det, vi kan købe i supermarkedet. Men man bør også inddrage det ansvar, der følger med at være skabt i Guds billede som forvaltere af den klode og den natur, som er Guds gode gave til os.  

Blandt voksensalmerne på salmer.dk finder man Johs. Johansens Nu går vi glad vor kirkegang. Den egner sig fint som indgangssalme, mens børnene bærer høstgaver ind i kirken. Men den er her gengivet med alle 13 vers. Det er rigeligt mange ved en børnegudstjeneste, men så kan man jo bare nøjes med de første fire og de sidste fire vers. På den måde får man beskrevet høstgavernes forskellighed, samtidig med at der peges på betydningen af kunne dele gaverne med andre: At give er din største lyst, vor Skaber og vor Far. Lær os at dele af din høst med dem, der intet har. (vers 11) 
Man kunne også lade indgangsmusikken bestå af et enkelt vers, som man så synger flere gange, imens børnene bærer høstgaverne ind. Her er det oplagt at bruge Ham takker alle vi med sang eller Alle gode gaver som nu også kunne være en fin afslutning på en høstgudstjeneste for børn, hvor den på enkel vis kan ledsages af nogle fagter.  

Der findes i børnesalmedatabasen tre oplagte høstsalmer: Septemberluften er så klar og stille. Ester Bock bruger to dejlige billeder på høsten: Hun sammenligner agurke- og tomatskiverne med oblater (vers 3) og taler om Gud som den Store Gartner, der har vandet kloden, så vores høst er blevet moden. Så er der også lagt op til, at vi skal holde nadver.  
En anden høstsalme for børn er Høsttanker af Kirsten Johanne Vase beskriver frugt og blomster (vers 1), korn og brød (vers 2) og taknemligheden for livets brød (vers 3). Omkvædet lyder i al sin enkelhed: ”for sommer, sommer går og kommer.” I denne salme er brødet et ”livssymbol” og et billede på Guds nåde. Brødet er jo et tema, som en høstgudstjeneste for børn kunne bygges op omkring.  
Den tredje høstsalme for børn er Nu bliver markerne gule af Annie Munch. Den er ret traditionel i sin opbygning med tak for sol og regn, for korn og frugt og blomster, som et udtryk for Guds omsorg.  

Men man kunne også gøre skabelsesmotivet mere tydeligt og synge Kis og Hans Holms børnesalme Nu glimter i edderkoppens spind med omkvædet: Forunderligt er dit skaberværk, som hver dag åbenbares. Ufatteligt er dit skaberværk, som ikke kan forklares. Så lader vi underet, det store og uforklarlige stå, så det kan glæde mennesker og fylde store og små med tak.  
En anden oplagt børnesalme om skaberværket er Hvem skabte stjernerne som fint kan synges med brug af fagter. Det er en salme, der er god til de yngste børn. 
Jens Rosendal har skrevet teksten til Først de store havdyr en enkel beskrivelse af hvordan Gud skabte forskellige dyr og sluttede med at skabe mennesket. Det sidste vers beskriver den gode skabervilje: Og Gud så sin orden, som var god og vis. Dér hvor livet skabes, vokser Paradis.  

Asbjørn Hansens Velkommen nye morgen kunne være en dejlig salme at bruge i begyndelsen af en børnegudstjeneste, der har samhørighed og sammenhæng i skaberværket som tema, fordi den på samme måde som Frans af Assisis ”Solsang” omtaler solen som en bror. Solsorten, der er som en søster, og myren, der er som en bror, fortæller nyt fra himlen og fra jorden og gør os klogere på Guds skaberværk.  

Som optakt til nadveren ved en høstgudstjeneste for børn kunne man synge Hans Anker Jørgensens salme Du som er alle steder – et enkelt vers, der både siger tak for brødet og minder os om, at vi skal dele det med alle folk på jorden.  

Vil man sætte fokus på klima og forurening i en gudstjeneste for de lidt større børn i alderen 10-14, kunne man inddrage Arne Andreasens salme Vi tror, det ender godt der tager udgangspunkt i skabelsen, men som så drejer ind på syndefaldet i moderne tid, hvor ”kloden krymper sig i plast og ensomhed” og hvor ”frygten finder vej med løgn og lynets hast”. Salmen, der har en frisk melodi af Erik Sommer, peger på menneskets ansvar for skaberværket, ligesom Lars Busk Sørensens Menneske, din egen magt og så viser den hen til Kristus, der ”gik igennem ild og vand for vores kæmpe drop”. Et pudsigt udtryk, men hvis man i dårskab har droppet noget kostbart, så gælder det om komme til sig selv og få det fundet, samle det op og tage opgaven på sig. Og det er kærlighedens kraft, der skal sætte os i stand til det, og denne styrke finder sit udtryk i nadveren:  

Vi tror på kærlighedens kraft  
der virker alt i småt,  
forklædt som brød og druesaft  
Vi tror det ender godt! 

Af Hans Boas, sognepræst i Lystrup-Elev