20. februar 2025: Fem nye artikler

Vi har netop lagt fem nye artikler i vores artikeldatabase med læsestof til den mørke vintertid.

Der er stor spændevide fra kortere artikler til Balslev-Clausens artikel om Ingemann og Synnøve Sakura Heggems disputats om Grundtvig fra 2004, som vi har fået lov til at publicere på salmer.dk.

Peter Balslev-Clausen: Den ældre B.S. Ingemann som romantisk salmedigter
Dorte Dideriksen: Den geocentriske Grundtvigs øre for klang
Kirsten Nielsen: ”Jeg fik et liv at leve” – Om Bente Graugaard Nielsens salmer
Eberhard Harbsmeier: Salmesang i den reformerte kirke i Danmark
Synnøve Sakura Heggem: En lesning av N.F.S. Grundtvigs Sang-Værk til den Danske Kirke (Disputats)

Abstracts til de fem aktuelle artikler

Peter Balslev-Clausen
Den ældre B.S. Ingemann som romantisk salmedigter

Peter Balslev-Clausen indleder sin artikel med en redegørelse for Ingemanns arbejde med at revidere Psalmebog, udgivet af Roskilde-Præstekonvent (1852). Samtidig hermed udgav Ingemann den teologiske digtcyklus Confirmations-Gave. Følgeblade til Luthers lille Catechismus, hvor han redegjorde for sin kristendomsopfattelse, herunder sin kritik af troen på ”kødets opstandelse” og hans forestilling om ”en mellemtilstand mellem livet i denne verden og livet i Guds Rige.”. Balslev-Clausen sammenligner derpå Ingemanns tanker med samtidens teologi (Grundtvig, H.L. Martensen og J.P. Mynster). Undervejs inddrages forskellige hyldestdigte (f.eks. et til Ingemann på 70 års dagen), men først og fremmest Ingemanns egne digte til belysning af hans digteriske virke som romantisk digter, herunder hans frimodige og fortrøstningsfulde syn på døden og hans brug af juletræt som symbol på det evige liv. Om hans syn på forholdet mellem timeligt og evigt hedder det, at Ingemann ”opfattede sjælen som den menneskelige kontinuitet mellem timeligt og evigt osv. Hele hans forfatterskab var én lang bestræbelse på at indfange og beskrive denne kontinuitet.” Balslev-Clausen konkluderer: ”B.S. Ingemann var, så længe han levede, en både romantisk og kristen digter. I hele sin digteriske produktion ønskede han at give udtryk for romantikkens verdenssyn, der var båret af sammenhæng og dynamisk udvikling.”

Læs artiklen her (62 s.): https://www.salmer.dk/artikelbase/den-aeldre-bs-ingemann-som-romantisk-salmedigter/1374?preview=1

Dorte Dideriksen
Den geocentriske Grundtvigs øre for klang

Dorte Dideriksen gennemgår i sin artikel om Grundtvigs geocentriske verdenssyn, hvordan Grundtvig har en kosmisk tankegang, ”men ikke nødvendigvis et heliocentrisk verdensbillede. Det viser sig nemlig, at Grundtvig på trods af den kopernikanske vending synes, ”at have et geocentrisk verdensbillede samtidig med at han i sin salmedigtning poetisk og teologisk udtrykker sig heliocentrisk.” Dorte Dideriksen inddrager Niels Henrik Gregersens artikel om ”mennesket som mikrokosmos” og betydningen af gudbilledligheden, der medfører, at mennesket danner fikspunkt mellem ”den sanselige og den åndelige verden og udgør som sådan et mikrokosmos.” I gennemgangen af Grundtvigs salme, ”Lyksaligt det folk, som har øre for klang” viser Dideriksen, hvordan Grundtvigs poetiske sprog ”åbenbarer en indre korrespondance mellem mennesket som mikrokosmos og naturen som makrokosmos”. Den gensidige længsel mellem Gud og menneske udfoldes på den måde ”igennem billedsproget som en mikro-makro korrespondance både geocentrisk og heliocentrisk”. Og Dideriksen konkluderer: ”Forholdet mellem det geocentriske og det heliocentriske verdensbillede er på en gang fremadskridende og vekselvirkende igennem det lyttende øre, der har øre for klang.”

Læs artiklen her (13 s.): https://www.salmer.dk/artikelbase/den-geocentriske-grundtvigs-oere-for-klang/1376?preview=1

Kirsten Nielsen
”Jeg fik et liv at leve” – Om Bente Graugaard Nielsens salmer

Bente Graugaard Nielsen, som er uddannet som pædagog, men også har erfaring som kirkesanger, har ud over nogle børnesalmer 15 salmer med på salmer.dk. Kirsten Nielsen gennemgår de 15 salmer og viser, at det er salmer skrevet til brug i gudstjenesten. Bente Graugaard Nielsens formål med salmerne er at skrive enkelt og relevant. For som hun selv har udtrykt det: ”Man kan sagtens sige vægtige og vigtige sandheder med enkle ord. Og en salmetekst behøver ikke at være indholdsmæssig tynd, fordi den er enkel i sin form.” Flere af salmerne er skrevet ud fra en bestemt bibeltekst, som også indgår i gudstjenestens læsninger. Hun inddrager bevidst de dele af den bibelske tekst, som har relevans for salmens brug. Den skal hverken erstatte bibelteksten eller prædikenen, men trøste, opmuntre, udtrykke glæde eller tak. I de salmer, der ikke er skrevet ud fra en bestemt bibeltekst, findes ofte bibelske henvisninger, fx i form af bibelske billeder. Men salmen er skrevet sådan, at man ikke behøver at kende den bibelske baggrund for at forstå indholdet.

Læs artiklen her (26 s.): https://www.salmer.dk/artikelbase/jeg-fik-et-liv-at-leve/1375?preview=1

Eberhard Harbsmeier
Salmesang i den reformerte kirke i Danmark

Eberhard Harbsmeier præsenterer i sin artikel de salmebøger, som den reformerte kirke i henholdsvis København og Fredericia bruger. I Fredericia anvendes dels Den Danske Salmebog og ”100 salmer” dels om de særlige ”Hugenotsalmer”, mens den tysk-reformerte menighed i København på tilsvarende vis både bruger den tysk-reformerte salmebog og 150 Genève-salmer i tysk oversættelse. Blandt de bedst kendte reformerte salmedigtere inddrages Joachim Neander og Gerhard Teerstegen, som begge har salmer med i Den Danske Salmebog.

Harbsmeier konkluderer: ”Den reformerte kirkes salmesang er især præget af to ting: For det første er der større åbenhed for nutidige nye salmer, det ligger jo i det reformerte princip, at kirken vedvarende skal reformeres, ecclesia semper reformanda. Reformation er ikke traditionspleje, men en stadig fornyelse. For det andet er salmebøger og salmesangen økumenisk orienteret. Man arbejder sammen med andre kirker, den reformerte Schweizer kirkes nye salmebog fra 1998 fx er blevet til i tæt samarbejde med den katolske kirke i Schweiz, 240 salmer er fælles. Det hænger sammen med, at reformerte kirker næsten altid har været mindretalskirker og ikke nationalkirker som den danske folkekirke. Salmesang er i en reformert kontekst mere udtryk for fællesskab end national eller konfessionel traditionspleje.”

Læs artiklen her (6 s.): https://www.salmer.dk/artikelbase/salmesang-i-den-reformerte-kirke-i-danmark/1373?preview=1

Synnøve Sakura Heggem
En lesning av N.F.S. Grundtvigs Sang-Værk til den Danske Kirke (Disputats)

Norske Synnøve Heggems doktorafhandling fra 2005 om kærlighedens magt i Grundtvigs Sangværk har til formål at ”vise den mentalitet og billedrikdom Grundtvigs sang til kjærligheten består av (kap 1-3), og bidra til et teologisk fortolkningsrom (salmerom) rundt hans salmer (kap 4). Fokuset er på kjærlighet; hvor særlig kropp, språk, kjønn, estetikk, relasjoner, vekst og forvandling står sentralt.” Et underliggende spørgsmål er: Hvad er en salme? Heggem gør selv opmærksom på, at det ikke er originalt at gøre kærligheden til tema i studier af Grundtvig, men det er til gengæld ikke så almindeligt at tematisere køn og kærlighed. I afhandlingens længste kapitel gennemgår Heggem op mod 80 forskellige ord og temaer i Grundtvigs salmer i alfabetisk rækkefølge. Det er ord og temaer som: angst, barn, bøn, dåb, glæde, længsel, sandhed, tak, tro, tillid og tvivl samt ære Indholdsoversigten er meget fyldig og anfører fx samtlige ord og temaer i kap. 3, så man nemt kan finde, hvad man især interesserer sig for. Også den afsluttende konklusion er fyldig og giver et godt indtryk af resultatet af de mange salmeanalyser, herunder hendes definition af en salme: ”En salme er et språklig fenomen – med dimensjoner av kroppslig, kjønnet, estetisk, relasjonell, historisk og hellig art – som tematiserer kjærlighetsforholdet mellom mennesket, verden og Gud på en situert måte, i uendelige varianter.”

Lær artiklen her (528 s.): https://www.salmer.dk/artikelbase/kjaerlighetens-makt-maskerade-og-mosaikk/1377?preview=1

Endnu flere artikler

På vores salmeside findes nu 337 artikler om mangfoldige salmeemner, både ældre artikler fra bl.a. ’Hymnologiske Meddelelser’ og helt nye artikler skrevet til Salmer.dk ved redaktør prof. em. Kirsten Nielsen.

Du kan søge artikler frem efter stikord, temaer m.v.
Besøg artikeldatabasen her: https://www.salmer.dk/artikelbase

God læselyst

Morten Skovsted

Ansvarlig for salmer.dk