13. december 2024: Salmeforslag til hver søndag – nu med udvidelse og revidering

Vi har i adskillige år udbygget vores salmeforslag til hver søndag, og vi er nu i færd med at gøre det foreløbigt færdigt.

Dels fordi vi med stor glæde kan meddele, at Mads Djernes har sagt ja til at lave et komplet salmevalg til første tekstrække, som han igennem det sidste år har gjort det til anden tekstrække. Vi indsætter nederst i denne mail en præsentation af arbejdet fra Mads Djernes selv.

Dels fordi vi andre tre salmevælgere vil gennemgå vores respektive salmeforslag for at sikre, at de er opdaterede og uden fejl og mangler. Holger Lissner gør det snart, jeg gør det løbende, mens Michael Aaskov Hemmingsen har lovet, at han er færdig inden sommer.

Med de fire forskellige salmeforslag håber vi at kunne inspirere præster og andre salmevælgere i Folkekirken (og omegn) med både gode gamle og gode ny salmer.

Du finder vores salmeforslag her: https://www.salmer.dk/salmeforslag

På ’gruppens’ vegne

Morten Skovsted
__________

Mads skriver om tankerne bag sine salmeforslag til første tekstrække:

Salmer og musik gennem kirkeåret

Gennem knap tyve år som organist og godt otte som præst har jeg lært at holde af de ældre salmer som poetisk-musikalske symboler i kirkeårets forløb, de nyere salmer (i DDS) som tekster med melodier, der ofte taler i et mere umiddelbart tekst- og tonesprog til den syngende samt de allernyeste salmer (i 100 salmer og på salmer.dk), som i sammenstillingen af ord og toner søger nye veje og dermed skal være med til at bære den rige danske salmetradition ind i fremtiden. Derfor har jeg valgt, at hver søndag skal have både ældre og nyere salmer fra DDS, mindst en salme fra 100 salmer samt en fra salmer.dk. Det skaber umiddelbart en flerstemmighed i gudstjenesten, fordi der præsenteres teologisk stof, poetiske udtryk og musikalske stilarter fra forskellige perioder.

Desuden er jeg meget optaget af, at salmesangen ikke nødvendigvis vedligeholdes af at synge mange forskellige salmer. Som følge heraf har jeg valgt at operere med faste salmer i en kirkeårsperiode mellem læsningerne samt efter bortsendelsesordene. Begge salmer (eller versudsnit) knytter sig via deres indhold til den pågældende kirkeårstid. Desuden har jeg som en tommelfingerregel forsøgt at holde fast i, at især ind- og udgangssalmen er relativt kendt – og de mindre kendte salmer er placeret inde i det liturgiske forløb.

Til hver søn- og helligdag har jeg valgt syv salmer: en indgangssalme, en (periodevis fast) salme mellem læsningerne, en salme før prædikenen, en salme efter prædikenen, en salme under uddelingen, en salme efter bortsendelsesordene samt en udgangssalme. Det er langt fra alle steder, man synger en salme under uddelingen, men den vil også kunne anvendes som motet, fremført af kor eller kirkesanger – også fordi den ofte hører (men ikke altid) til blandt de allernyeste salmer, som menigheden dermed kan blive bekendt med ved at lytte til den.

 Det salmevalg, som jeg har lavet til hele kirkeårets første tekstrække, er således et overordnet valg, der – frem for at være udtryk for en stillingtagen fra uge til uge – følger de ovennævnte principper. Valget bygger naturligvis også på dagens tekster, kirkeårstiden og salmernes rolle i gudstjenestens forløb. Jeg håber, at det kan være til inspiration – især for dem, som ønsker at lade salmerne udgøre en poetisk-musikalsk farvning af kirkeårstiden ved siden af deres interaktion med søn- eller helligdagens tematikker.

Desuden har jeg valgt et stykke vokal- eller instrumentalmusik, der er skrevet til en eller flere af søn- eller helligdagens læsninger. Det vil i nogle tilfælde kunne opføres som motet eller interludium og i andre tilfælde tjene til inspiration eller demonstrere, hvordan komponister kan arbejde med kortere eller længere bibeltekster.

Mads Djernes