23. marts 2023: Tre nye artikler
Vi har netop lagt tre nye, spændende artikler ud på vores artikelside.
Det grotrianske frelsessyn
I en artikel af Bo Grymer kan du få svaret på, om Simon Grotrians salmer udtrykker tanken om den dobbelte udgang eller alles frelse. Kirsten Nielsen skriver i sit abstract over artiklen:
Bo Bergholt Grymer er forfatter til bogen ”Birken og kirken. Samtaler med Simon Grotrian” og en nær ven af Simon. I artiklen om Simon Grotrians frelsessyn viser Grymer gennem citater fra salmerne, hvordan Grotrian udtrykker sit håb om opstandelsen. Et håb, der udtrykkes med mangfoldige vidt forskellige billeder, som kan tolkes i retning af både tanken om alles frelse og den dobbelte udgang. I Grotrians sidst udgivne salmer udtrykkes flere steder vished om opstandelsen til evigt liv. Artiklens sidste del tager udgangspunkt i Grymers samtaler med Grotrian om den dobbelte udgang. Heraf fremgår det, at Grotrian udviser en grundlæggende åbenhed og ydmyghed over for enhver frelseslære, som han vil betragte som et forsøg på at kigge Gud i kortene. Hans mange forskellige og ofte modsætnings- og spændingsfyldte opstandelsesbilleder viser da også, at han hverken kan tilslutte sig læren om den dobbelte udgang eller læren om alles frelse. Til sidst viser Grymer, at der også findes formuleringer i salmerne, der kan tolkes som en tredje vej, hvor dommen er en forudsætning for frelsen. Syndefaldet betyder, Gud må rense mennesker, men på grund af Guds kærlighed har denne renselsesdom ”vinger”. Grotrians salmepoesi lægger sig dog ikke endegyldigt fast på nogle af disse positioner, men betoner at i spørgsmålet om frelse har vi i sidste ende kun troen og håbet at holde os til.
Bekendelsen til kødets opstandelse
I Dorte Dideriksens artikel får du en gennemgang af Merete Bandaks hymnologiske kåbedragts opstandelsesbilleder. Kirsten Nielsen skriver i sit abstract over artiklen:
Dorte Dideriksen, som er sognepræst og desuden har en master i såvel sjælesorg som teologisk litteratur, gennemgår i sin artikel fem af Merete Bandaks salmer. Salmerne læses med inddragelse af teologen Jürgen Moltmanns tanker om eskatologi i bogen ”The coming of God”. Dideriksen viser, hvordan Bandak ”udfolder, forbinder og iklæder bekendelsen til kødets opstandelse en hymnologisk kåbedragt”. En vigtig pointe er desuden, at Bandak udfolder ”en hymnologisk eskatologi som ”omvendt liv, omvendt tid, omvendt død”.
Bryllupsbilledet og forældre-barn-billedet
I Kirsten Nielsens fyldige artikel kan du læse om bryllupsbilledet og forældre-barn-billedet i henholdsvis Brorsons ‘Troens rare Klenodie’ (1739) og ‘Evangelisk-christelig Psalmebog’ (1798). Kirsten Nielsen skriver selv i sit abstract over artiklen:
Artikelen tager udgangspunkt i bogen ‘Pligt om omsorg’ fra 2021. Her viser Bo Holm og Sasja Stopa, hvordan arven fra Luther stadig præger forholdet til myndighederne i dagens Danmark. For Luther spillede bryllupsbilledet en afgørende rolle; men det var forældre-barn-billedet, der gennem katekismeundervisningen skabte tilliden til øvrigheden. Kirsten Nielsen har valgt at undersøge begge billeders betydning i to salmeudgivelser fra 1700-tallet, som er den periode, som Sasja Stopa analyserer i sit afsnit om katekismeundervisningen. Formålet med Kirsten Nielsens artikel er at undersøge, om og hvordan de to billeder bruges i de salmer, menighederne sang. En vigtig forskel viser sig deri, at mens Brorson meget hyppigt anvender brylluppet som billede på vandringen frem mod det himmelske og længslen efter fuldbyrdelsen af ægteskabet, så er det i Evangelisk-christelig Psalmebog næsten udelukkende forældre-barn-billedet, der anvendes, og da med vægten på det kristne liv i denne verden.
Med disse tre artikler skulle der således være hymnologisk læsestof nok til resten af ugen.
God fornøjelse!
Morten Skovsted