24. september 2020: Salmehistorisk årsmøde og to nye artikler
Jeg har netop sendt nedfenstående nyhedsbrev ud, som man heller ikke skal snydes for her på siden.
Bemærk, at man kan tilmelde sig både Nyhedsbrevet og ‘Ugens salme’ på dette link.
Kære salmevenner
Vi har to spændende nyheder denne gang:
Salmehistorisk årsmøde
Da vi etablerede ‘Salmehistorisk netværk’, som skal løfte arven efter det nu hedengange ‘Hymnologisk Selskab’, var vi enige om, at vi skal mødes fysisk mindst en gang om året.
Planen var at lave et hymnologisk ‘sommermøde’, men Coronaen har udskudt det hele til d. 14. november, hvor vi til gengæld glæder os til at mødes om spændende foredrag, samvær og hymnologisk afrapportering.
Arrangementet finder sted i Sankt Lukas kirke i Aarhus, og vi har bl.a. tre følgende foredrag på programmet:
- ‘Miraklet på lossepladsen’ ved forhenværende sognepræst og redaktør for tidskriftet Hymnologiske Meddelelser, dr. theol. Jens Lyster
- ‘Op og ned på salmens tonestige – om dansk salmesang i det 20. århundrede’ ved organist Lars Rosenlund Nørremark
- ‘Thomas Laub: Musik og Kirke 100 år’ ved sognepræst Peter Thyssen
Desuden får vi en præsentation af Salmehistorisk netværk v/ formand Mads Djernes og en præsentation af den nye, samlende salmeside, salmer.dk ved undertegnede, som idémand bag salmenetværket, salmer.dk og fortsat hovedansvarlig.
Man kan købe billeter til årsmødet på de to links herunder:
- Som almindelig deltager – 400 kr. (vi anbefaler at præster og organister søger deres arbejdsgiver om at dække udgiften)
- Som studerende – 100 kr.
Hent det fulde program her (pdf).
Spørgsmål til dagen kan rettes til formand Mads Djernes på madj@km.dk
To nye artikler
Vi har i dag tilføjet endnu to artikler til vores voksende artikelsamling:
1. Om Jakob Knudsen
Biskop Henrik Wigh-Poulsen skriver om Jakob Knudsens salmer og vores artikelredaktør, Kirsten Nielsen, skriver i sit abstract:
“Henrik Wigh-Poulsen har skrevet Ph.d. afhandling om emnet: Natur og hjemkomst – en undersøgelse af Grundtvigs og Jakob Knudsens realisme belyst af den grundtvigske bevægelses forhold til den realistiske litteratur i årene 1870-1890. I artiklen “Jakob Knudsen: Tunge, mørke natteskyer” indleder han med en redegørelse for salmens tilblivelse og for Jakob Knudsens personlige forhold, ikke mindst forholdet til faderen, som fik alvorlige konsekvenser for Knudsens syn på Gud som far. En anden vigtig faktor er landskabet, der ofte bliver til billede på menneskelige stemninger. Wigh-Poulsen gennemgår herefter salmen med inddragelse af bl.a. Knudsens drama, Cromwells Datter, Pontoppidans Lykke Per og Johannes V. Jensens Kongens Fald. Salmen selv behandles under temaerne: Landskabet, Bøn, Ensomheden og Lys i natten.”
Hent artiklen her: Jakob Knudsen: Tunge, mørke natteskyer
2. Om Danske militærsalmer og – salmebøger 1683-2014
Provst og adj. professor em. Peter Balslev-Clausen har skrevet en fyldig salmehistorisk artikel om militærsalmer gennem århundreder, og Kirsten Nielsen skriver i sit abstract:
“Forfatteren gennemgår i artiklen de mange salme- og sangbøger, der har været udgivet til brug i hæren og søværnet. Grundtanken har været, at med til et lands forsvar hører ikke blot militære, men også åndelige forsvarsværker. Soldaterne skulle derfor have salme- og sangbøger, hvor de kunne finde trøst og støtte. Af særlig interesse er de salmer, der direkte handler om krig. Her vil den ydre politiske situation være afgørende for salmens indhold. Er en salme skrevet efter en veloverstået krig, hvor der takkes for Guds frelsende indgriben, eller stammer den fra en tid med truende farer, hvor Gud bønfaldes om hjælp? Også teologien i salmerne skifter. I perioder betragtes krig som Guds retfærdige straf: “Afvend fra os, o! HErre mild, / den straf, som nidkierhedens ild / for vore synder har opvakt…” Til andre tider lægges vægten på Guds nåde i forbindelse med sejren. I en lang salme fra oplysningstiden med overskriften “Von den Pflichten der Kriegsleute, und Fürbitte für sie” formanes soldaten til human krigsførelse. Gennem salmerne kan man også følge en udvikling i opfattelsen af formålet med krig. Længe var det en selvfølgelighed, at man kæmpede for sit fædreland. Men i dag, hvor soldater sendes på mission langt hjemmefra kæmpes der ikke specielt for Danmarks skyld. Og som Balslev-Clausen skriver, så kan man “af de nye soldatersalmer blive i vildrede om, hvorfor danske soldater skal drage i krig langt fra hjemmet og fædrelandet.” Balslev-Clausens artikel viser ikke blot udviklingen i synet på krig, men i høj grad også, hvad det er for en kristendom, soldaterne skal præsenteres for.”
Hent artiklen her: Danske militærsalmer og -salmebøger 1683-2014
Således nyhederne for denne gang.
Med venlig hilsen
Morten Skovsted