26. marts 2021: Nye hjælpevideoer med introduktion til Ugens salme og Sognets eget salmevalg
Her op til påske er der lagt to nye instruktionsvideoer op på FAQ-siden.
Den ene fortæller om ‘Ugens salme’: Hvordan man tilmelder sig vores ugentlige mail, og hvordan man integrerer ‘Ugens salme’ på f.eks. sognets hjemmeside.
Med ‘Ugens salme’ kan man hver uge lære en gammel eller ny salme at kende med kommentarer fra skiftende salmevælgere.
Se videoen om ‘Ugens salme’ her.
Den anden handler om ‘sognets eget salmevalg’, hvormed man kan gøre salmerne til den kommende gudstjeneste tilgængelige for menigheden på forhånd, så de kan høre og øve sig på salmerne forud for gudstjenesten.
Min egen erfaring som præst med ‘Sognets eget salmevalg’ er, at det kan styrke sangen betydeligt ved gudstjenesten, da det løfter sangen, hvis der sidder bare et par stykker i kirken, der kan salmerne på forhånd.
Vi kan ikke længere tage for givet at meniugheden kender salmerne, som de gjorde for et par generationer siden, og det gælder også mange af de salmer, som vi før kaldte ‘Kernesalmer’. Også de vil være nye for mange kirkegængere.
Men sognets eget salmevalg, kan man på forhånd øve sig på både klassiske og nye salmer.
Se videoen om ‘Sognets eget salmevalg’ her.
Vi håber, at mange vil benytte sig af disse nye muligheder.
Morten Skovsted