November og den sidste del af kirkeåret (af Morten Skovsted)

Også til denne årstid og måned findes der mange smukke sange og salmer, både gamle og de nye. Jeg vil i det følgende nævnte et par stykker:

Skyerne gråner
Jeg glæder mig hvert år til november, hvor man kan begynde at synge ‘Skyerne gråner‘, men selvom det er nærliggende at betragte det som en senefterårs- og adventssalme, så er det faktisk ikke tilfældet. I mange år var det en sang, der levede i diverse sangbøger, herunder højskolernes, og først i 2002 blev den optaget i Den Danske Salmebog – ifølge Jørgen Kjærgaard for at tilskynde til brug af salmebogen også udenfor gudstjenesten.

Sangen er er skrevet op til tre-årskrigen 1848-50, hvor så meget stod på spil. Den handler om lys, der tændes i en mørk tid, og med dette udtrykker Grundtvig både et håb for Danmark og en glæde over evangeliets lys, der for længst er tændt. Sangen rummer adskillige referencer til den nordiske mytologi, men den udtrykker først og fremmest glæde over, at vi lever efter den hedenske fortid: Det lys, der er tændt og fordriver mørket, tændes ikke ved egen kraft eller (ved ”gråd for Balder”), men ved Guds kraft i Bethlehems-barnet.

Men også blandt de nyere salmedigtere kalder november måned på poetiske udtryk. Hvis man søger på ’november’ på Salmer.dk, finder man adskillige salmer, hvoraf hele fire har ’november’ i deres titel.

Novembers lave sol
En af dem er Hans Anker Jørgensens ’Novembers lave sol’, der tager afsæt i årstiden og henviser desuden direkte til en af de domstekster, der præger denne del af kirkeårets bibelske gudstjenestetekster. I det barske vers 5 taler Jesus ” dom til folkesjælen”: ”Gå bort fra mig./Da jeg var syg og bange/og sulten, tørstig, nøgen,/fremmed, fange,/kom I mig da til hjælp/i mine smerter?/Gå bort! Min dom er hård/som jeres hjerter!” Det er voldsomme ord, der henviser til Matt. 25, som er læsning til sidste søndag i kirkåret. Men heldigvis er der, også i denne novembersalme, håb forude, for advent og jul er på vej: ”November: Iskold nat / med klare stjerner. / Nu dør og spirer / jordens hvedekerner. / Gud! Tænd din midnatssol / i mørkets hjerte. / Forløs med advents ve / novembers smerte.”

November går tungt gennem byen
En anden novembersalme er Lisbeth Smedegaard Andersens ’November går tungt gennem byen’. I tre vers beskrives årstiden, dystert og ildevarslende bl.a. med en for digteren karakteristisk inddragelse af fuglemetaforik i det smukke vers tre: ”og tæt om de tusmørke dage/står lygternes rovfugleblik/og ætser din skygge på muren/i nådesløs sort/hvid grafik”. I de følgende vers kommer den syngende frem til en slags synderkendelse, hvor ”misbrugte døgn tælles sammen / og vejes på vinterens vægt”, indtil salmens rundes af med et forløsende credo og løftet om nye begyndelser i de sidste to vers: ”Jeg tror at der bag ved november/skal rejse sig dage med sang/befriet som glæden der griber/dit nådeår – endnu engang.” Salmen har smuk melodi af Jacob Lorentzen.
Salmen har på salmer.dk en fyldig kommentar, blandt andet fra ‘Sanghåndbogen’, der udkom sammen med Højskolesangbogens 19. udgave.

November igen
Den sidste novembersalme, der skal nævnes i denne omgang, er ‘November igen‘, også af Lisbeth Smedegaard Andersen, og ligesom den forrige blev den optaget i Højskolesangbogen i 2020.

Lisbeth Smedegaard Andersen skriver ofte, gerne og overbevisende om efteråret og forgængeligheden i sine mange årstidssalmer, og selvom de altid ender med lys og håb (som i ’November går tungt…), så anslås tonen ofte ret dystert, således også her. Allerede i det andet ord ’igen’ anes mismod og opgivenhed: ”Åh nej, nu er det november… igen”, og Andersen er ikke den eneste digter, der har det vanskeligt med november, jfr. Henrik Nordbrandts digt om ’Årets 16 måneder’. Mørket og skyggerne er ikke alene til stede, men de er også handlende subjekter (vers 1), hvorved det uudtalt antydes, at der bag mørket og skyggerne er endnu større kræfter på spil: Der er således skyggerne, der sætter året på stand-by, og vi kan kun passivt se til.

I det følgende vers handler det om tidens hastige gang. Hvor blev det hele af? Flere af kirkeårets begivenheder remses op, men den forgængelighed, der er knyttet til årets gang løftes også op i det større livsperspektiv, for børnene flyver hjemmefra, og livet går sin hastige gang. Hvem kan holde trit? Det kan ingen af os.

Derfor kan vi heller ikke (i vers 3) gøre andet end at tie, når ’Tidens mørke engel’ går forbi vores dør, men heldigvis rummer salmens sidste vers håb og løfter om mere end mørke og forgængelighed. Og på baggrund af de tre første, dystre vers bliver det så meget mere tydeligt og glædeligt, at der er mere i verden end mørke og forgængelighed: Der er en gavmild Gud, der er med os i livet og de byrder, det byder os. Og der er fremtid i det (kirke)år, der kommer med løfter om mere liv og lys igen.

Salmen er oprindeligt udgivet i ’Lysets Utålmodighed’ som salme til sidste søndag i kirkeåret. I den del af kirkeåret står doms- og håbsteksterne side om side, og det gælder også denne søndag, hvor man både hører om fårene, der skal skilles fra bukkene og om ’Det ny Jerusalem’. Denne tvetydighed knytter salmen an ved, også med en for Smedegaard Andersens vedkommende usædvanligt abrupt form. Salmen er ganske rimfattig, idet kun første og sidste linje rimer, og metrum er kantet og udfordrende. At denne salme – som det i øvrigt altid gælder for denne digter – mangler tegnsætning, gør kun det hele endnu mere diffust.

Men det er en egen pointe: At livet ud over at være forgængeligt og overladt til årstiders skiften også er uoverskueligt og uudgrundeligt. Men ind i det vilkår kommer adventstiden med løftet om en anden virkelighed, der bringer et lys til verden, som ikke komme fra os selv.

Melodien på salmer.dk er den oprindelige, mens den i Højskolesangbogen har melodi af Povl Christian Balslev. Denne melodi er på vej, også til salmer.dk.

Med disse ord og anbefalinger: Værsågod at synge november ind og ud med sange og salmer. Snart er det advent.

Morten Skovsted